Nyheder
Festival igen i 2024
Tre år gik der mellem den første og den anden Lundbye Kunstfestival i Kalundborg. Og tre år er et godt interval, er man enige om i den lokale Lundbyekomité.
Så komiteen har så småt taget hul på planlægningen af festival nummer tre i 2024. Den bliver omfangsmæssigt knap så ambitiøs som festivalen i 2021, der nåede op på tæt ved 70 arrangementer.
– Vi regner med cirka 40 arrangementer inden for kategorier som udstillinger, teater, musik, foredrag, rundvisninger, guidede ture og bogudgivelser siger Lundbyekomiteens formand Holger Prehnum.
Inden årets udgang vil komiteen lægge sig fast på 2024-festivalens overordnede tema.
Viktor vandt
Guldaldermalerne gav inspiration til mange fine børnetegninger.
Nogle havde lagt sig tæt op af de originale billeder. Nogle havde slækket tøjlerne og givet fantasien friere spil.
Én ting er dog sikker: Kreativiteten fik frit løb, da løs, da eleverne fra 4. klasse (og en enkelt 5. klasse) på Raklev Skole, Tømmerup Fri- og Efterskole og Kalundborg Friskole besøgte udstillingen på Bispegården med guldaldervennerne Johan Thomas Lundbye, Lorenz Frølich og P.C. Skovgaard under Lundbye Kunstfestival 2021.
Efter en indføring i guldalderen, som Peer Lysemose fra Lundbyekomiteen stod for, blev eleverne sluppet løs med papir og farveblyanter.
Forleden blev den bedste tegning kåret.
-Det er så skønt, at I har brugt så mange timer, hvor I har kigget på Lundbye og set, hvor meget han elskede dyrene og naturen. Det har I været dygtige til at finde frem til i jeres tegninger, sagde Maja Lisa Engelhardt fra Lundbyekomitéen, inden navnet på vinderen blev afsløret.
De komitémedlemmer, der deltog i kåringen, havde været på hårdt arbejde men var til sidst ikke i tvivl: 10-årige Viktor Poulin Pedersen fra 4. klasse på Kalundborg Friskole løb med prisen.
-Du har det hele med
Hans motiv var en gravhøj – helt i guldalderånd. Men han havde på en personlig og levende måde fået omgivelserne med: Græsset, landskabet, solen og en ret vild himmel.
-Jeg tror Lundbye i sin himmel er glad for at se, hvordan sådan en ung dreng har taget hele hans idé om et landskab til sig. Du har det hele med. Det er virkelig så flot – et selvstændigt og fint værk. Nu lover du at blive ved med tegne, sagde Maja Lisa Engelhardt.
-Jo, svarede en benovet Viktor.
-Vi holder øje med dig, tilføjede Maja Lisa Engelhardt med et smil og overrakte præmien: Et Engelhardt-litografi med tre gyldne kornaks som motiv.
Og så var der is til Viktor og alle hans klassekammerater, som var inviteret med til præmieoverrækkelsen.
14.393 deltog i festivalen
Antallet af deltagere i Lundbye Kunstfestival 2021 er gjort op. Festivalen nåede op på i alt 14.393 deltagere i de i alt 71 arrangementer.
Opgørelsen gælder alle arrangementer, som Lundbyekomitéen og/eller de mange samarbejdspartnere stod for i festivalperioden 3. juli til 12. september.
-Antallet af deltagere er knap 3.000 flere end i den første Lundbyefestival i Kalundborg i 2018, og det synes jeg, vi kan være rigtig godt tilfredse med set i lyset af, at der efter der efter de mange corona-restriktioner generelt ikke har været den samme søgning til kulturarrangementer som før, pandemien brød ud, siger Holger Prehnum, formand for Lundbyekomitéen.
En lang Lundbyerus
At tale om en rus er måske lige stærkt nok. Og dog. For sikkert er det, at Lundbye og hans univers i den grad har fyldt hos Lundbyekomitéen og vores samarbejdspartnere i en lang periode, som sluttede søndag den 12. september.
Ordet Lundbyerus skyldes digteren Erik Knudsen (1922-2007). Det er titlen på et digt fra hans allerførste digtsamling ”Dobbelte dage” fra 1945.
Her er digtet som en passende afrunding på de mange timer, dage, uger og måneder, vi har tilbragt i tæt selskab med Lundbye, hans univers og hans venner Frølich og Skovgaard.
Min Lundbyerus
Jeg var ikke mig selv, jeg var Lundbye,
sad trygt på barneskammel hos naturen,
lykkelig ene i det åbne land.
Den lave slette, himlens oceaner
blev tegnet ned og fyldte på papiret
så lidt som skyggen af et kløverblad.
Og jeg fik øjne. Alt sprang op som døre.
Jeg tegnede og skrev, jeg ville ikke
at drømmen skulle flyve. Jeg var stædig.
Jeg holdt den fast. Der sad jeg tolv år gammel
med verden som en hund for mine fødder.
Fodnote: Den meget unge Erik Knudsens kunstneriske ambitioner var rettet mod tegne- og malerkunsten, og det er digtet ”Min Lundbyerus” udtryk for. Senere blev lyrikken (og den politiske revy) hans foretrukne udtryksform.
Digtet gengives med tilladelse fra Erik Knudsens familie.
Finale i Lundbye-land
Lundbye Kunstfestival 2021 lukkede med fornem cellomusik arrangeret til lejligheden.
På dag 72 efter starten 3. juli sluttede Lundbye Kunstfestival søndag – og helt passende med koncert i Raklev Kirke.
For kirkens omgivelser er om noget Lundbye-land. Her kan man den dag i dag besøge to af J.Th. Lundbye yndede motiver: Vriedyssen på Raklev Høje og stensætningen med Hundehovedet lige øst for kirken.
Det havde man mulighed for på en guidet tur inden festivalfinalen i den næsten fyldte kirke: Koncert med Copenhagen Cello Quartet alias cellotroldmanden Morten Zeuthen og hans virtuose lærlinge Toke Møldrup, Henrik Dam Thomasen og Jakob Kullberg.
Det er ikke fordi, der på J.Th. Lundbyes tid, 1800-tallet danske guldalder, blev komponeret en mængde værker for fire celloer. Nærmest ingen. Så koncertens program blev først og fremmest en opvisning i suverænt udført cellomusik fra barok til tango – fra Henry Purcells ”Chaconny” til franske Carlos Gardels smægtende filmmelodi ”Por una Cabeza” fra 1935.
Hilsen til J.Th.
Og så alligevel. Morten Zeuthen havde fisket et ganske lille stykke for cellokvartet frem fra musikken til Bournonville-balletten ”Sylfiden” fra 1836 – det år, hvor Lundbye fyldte 18. Det indgik i et delvist improviseret musikalsk forløb, skabt af kvartetten til lejligheden som en hilsen til J.Th.
Og som ekstranummer havde kvartetten arrangeret sin egen smukke version af ”Morgensang” (også kendt som B.S. Ingemanns ”I østen stiger solen op”) fra guldalderkomponisten C.E.F. Weyses korballade ”Elverskud”.
Blandt tilhørerne var repræsentanter for festivalarrangøren Lundbyekomitéens mange samarbejdspartnere, der har gjort sommerens festival mulig, og de fik stor tak af komitéformand Holger Prehnum.
Fortryllende fortællekunst
I sidste uge brækkede Susse Wold venstre håndled ved et falduheld i hjemmet.
-Det er ikke så meget det, at man falder. Det afgørende er, at man kan rejse sig igen, sagde en smilende Susse Wold til publikum på Lerchenborg fredag aften.
For den 82-årige skuespillerinde havde på ingen måde ladet sig slå ud af en brækket arm.
Hun stillede op i Stalden på Lerchenborg med ”Snedronningen” – det H.C. Andersen-eventyr, hun altid har holdt mest af – og fortryllede publikum med fornem fortællekunst.
Alt hvad eventyret om, meget kort fortalt, hjertets sejr over forstandens hovmod rummer af drama, humor og poesi blev formidlet med indlevelse og overskud. Skulle der have siddet en enkelt publikummer med en splint af trolddjævlens spejl i hjertet, var den bortsmeltet, da historien var ude og Gerda havde reddet Kay ud af den kolde, tomme herlighed hos Snedronningen.
Teaterformidlingen Femkanten havde hentet Susse Wold og ”Snedronningen” til Lerchenborg som det næstsidste arrangement i Lundbye Kunstfestival, der slutter søndag med Copenhagen Cello Quartet i Raklev Kirke.
