Nyheder
Lundbye får selskab af sin bakketrold
Privat donation baner vejen for en ny og helt særlig bronzeskulptur i guldaldermaleren Johan Thomas Lundbyes fødeby Kalundborg.
I mere end to år har han stået med fødderne i græsset ved Klostertorvet i Kalundborg – fastholdt på vandreturen fra sit elskede Røsnæs til bedsteforældrenes hus i Skibbrogade.
Billedkunstner Maja Lisa Engelhardts bronzeskulptur af guldalderkunstneren Johan Thomas Lundbye er siden afsløringen i 2021 blevet en del af bybilledet ved et af Kalundborgs travleste trafikkryds. Velintegreret og skattet.
Men der mangler noget.
For Lundbye havde i de sidste år af sit korte liv (1818-1848) en særlig følgesvend – en lille bakketrold, som han gavn navnet Sindre.
Sindre indtager Lundbyes billeder, dagbøger og breve som hans fortrolige og kære alter ego.
Fornem donation
Og nu bliver Lundbye og Sindre genforenet på initiativ af Lundbyekomitéen i Kalundborg og takket være en fornem privat gave på 377.500 kr. fra Elsebeth Stryhn, tidligere topchef i fødevarevirksomheden Stryhn.
Udformningen af den nye skulptur er lagt i hænderne på Maja Lisa Engelhardt, og den bliver cirka en meter høj, så den i størrelse passer med den 2,4 meter høje Lundbye-skulptur.
Efter planen får Sindre plads på en granitsokkel ved den gamle asylbygning ved Klostertorvet, som i dag huser Kalundborg Lokalhistoriske Arkiv. Det vil sige vis-a-vis Lundbye-skulpturen.
-Den skal være i dialog med min store gående bronzefigur af Lundbye, siger Maja Lisa Engelhardt.
Lundbyes andet jeg
Sindre-figuren udspringer af Lundbyes interesse for gamle danske og nordiske folkesagn. Lundbye sværmede for den nordiske sagnverden med nisser, dværge og bakketrold. Den første nisse dukkede op i hans skitsebog fra 1841, og derfra udviklede figuren sig.
Lundbye var på en længere dannelsesrejse til Italien i 1845-46 – en ikke udpræget succes, for den unge kunstner led forfærdeligt af hjemve efter sit elskede Danmark.
-Denne længsel gav han udtryk for gennem den fiktive skikkelse, Sindre. Den lille trold smelter mere og mere sammen med Lundbye selv. Den får hans ansigtstræk, og gennem den får han afløb for sit mismod, sin længsel, sine drømme og sin hjemvé. Sindre bliver Lundbyes andet eller måske sande jeg, fortæller Maja Lisa Engelhardt.
Så ingen Lundbye uden Sindre, og nu bliver Lundbye forenet med sin lille bakketrold.
Indvielse i 2024
-Vi er meget taknemmelige for den flotte donation, også på Lundbyes vegne, siger Holger Prehnum, formand for Lundbyekomitéen.
Skulpturen bliver afsløret 3. august næste år som start på Lundbye Kunstfestival 2024, hvor hovedtemaet bliver Lundbye, Sindre og dyrene. Under festivalen vises en unik udstilling med privat- og museumsejede Sindre-tegninger sammen med dyrebilleder af Lundbye og samtidige guldalderkunstnere.
Om Sindre-navnet
Navnet er hentet fra den nordiske mytologi, hvor de to dværgebrødre Sindre og Brok er kendt for deres smede- og trolddomskunst. Blandt andet Thors hammer Mjølner er smedet på deres esse.
Malerpatrulje i felten
Der er svunget pensler og pudset med klude. Medlemmer af Lundbyekomitéen har været rundt på Røsnæs og Asnæs og i Kalundborg by for at friske de 18 Lundbye-landmarks op med rød maling, som pynter og ikke mindst beskytter mod vind og vejr.
Pælenes indfræsede bronzeplaketter er pudset fint blanke med bivoks.
Komitéens malerpatrulje har også tjekket, at QR-koderne fungerer, så der er hul igennem til billeder, tekst og lydfiler her på Lundbyefestivalens hjemmeside.
På billedet er Lundbyekomitéens Mr. Landmark, Jens Balslev, i gang med penslen ved landmark 17 på Asnæs med ekstern teknisk assistance fra Jette Mortensen. Foto: Ole Brandt.
Kunsten rykker ind på campus
Tre flotte donationer på i alt 1,3 mio. kr. baner vej for skulpturprojekt i Kalundborgs nye uddannelsesby.
Økonomien er på plads. Med flotte donationer fra Den Danske Forskningsfond, Novo Nordisk og Kalundborg Kommune kan Lundbyekomitéen i Kalundborg realisere sine planer om at tilføre Campus Kalundborg, det nye uddannelsescenter i østbyen, et flot kunstnerisk islæt: To skulpturer udført i bronze og stentøj af henholdsvis billedkunstner Anders Hald og keramisk skulptør Per Ahlmann.
Den Danske Forskningsfond støtter projektet med 550.000 kr., og Novo Nordisk bidrager med 500.000 kr. Kalundborg Kommunes bidrag på 250.000 kr. hentes fra en nyoprettet kommunal kunstfond til støtte for udsmykning af det offentlige rum.
De to skulpturer bliver placeret ved forsknings- og uddannelsescentret Helix Lab og Professionshøjskolen Absalon. De vil blive afsløret og indviet under Lundbye Kunstfestival 2024 i Kalundborg.
-Vi er utroligt glade for de generøse donationer. Nu kan vi gennemføre projektet, som er blevet til i tæt samarbejde med de to kunstnere og de to uddannelsesinstitutioner, siger Holger Prehnum, formand for Lundbyekomitéen.
Kunst og videnskab hang sammen
Lundbyekomiteen stod bag to store og velbesøgte kunstfestivaler i 2018 og 2021 i Kalundborg med guldaldermaleren Johan Thomas Lundbye og 1800-tallets danske guldalder som omdrejningspunkt. Lundbye blev født i Kalundborg i 1818 og bevarede sit korte igennem en stærk tilknytning til sin føde- og barndomsby.
Komiteen har sat sig for at arrangere en festival i Lundbyes navn hvert tredje år – næste gang i 2024 i perioden 3. august til 8. september. Afsløringen af de to skulpturer knytter sig direkte til et af temaerne for næste år festival: Kunst og videnskab i guldalderen. I guldalderen blev der ikke alene skabt vidunderlig og banebrydende kunst. Det var også en blomstringstid for naturvidenskaben.
H.C. Ørsted, som i 1820 skrev sig ind i verdenshistorien ved at opdage elektromagnetismen, skrev digte og var, i tidens ånd, optaget af tanken om altings sammenhæng – om ”Aanden i Naturen” (titlen på en samling af artikler, han udgav kort før sin død i 1851).
En af Ørsteds gode venner var C.W. Eckersberg, 1800-tallets store fornyer af malerkunsten i Danmark og professor ved Kunstakademiet. Eckersberg opfordrede sine elever til at følge Ørsteds forelæsninger for bedre at forstå sammenhængen mellem kunst og virkelighed.
Kunst til en ny guldalder
Kalundborg er inden for det seneste par år trådt ind i en ny guldalder som hjemsted for uddannelse og forskning inden for ikke mindst bioteknologi. Et nyt campusområde er skudt op på bar mark med en vifte af videregående uddannelser.
De to nye skulpturer skal være med til at markere Kalundborgs voksende status som uddannelsesby. De er skabt til stedet med afsæt i tanken om, at videnskab og kunst hænger sammen.
Anders Hald og Per Ahlmann har på hver deres måde taget handsken op og foreløbig i skitseform arbejdet skulpturelt med forholdet mellem naturen og menneskets skaberkraft.
De glæder sig til at gå videre med projektet.
-Det er fantastisk, at der i takt med Kalundborgs stigende udvikling inden for uddannelse, innovation og industri også findes engagement i at udvikle byen kulturelt. En udvikling, det som billedkunstner er et stort privilegie at få lov til at bidrage til.
– I mødet med Professionshøjskolen Absalon og Helix Lab har det været inspirerende at opleve, hvordan kreativitet kan favne og anvendes bredt i sammenspil med videnskab. Jeg vil gerne takke de to institutioner for deres samarbejde og entusiasme for projektet, siger Anders Hald.
Spændende samspil
Conni Simonsen, Centerchef, Absalon Campus Kalundborg og Anette Birck, Director, Helix Lab, skriver i en fælles udtalelse:
”Herfra skal der lyde en stor tak til Lundbyekomitéen for at skabe dette spændende samspil mellem viden og kunst. De to stedinspirerede skulpturer vil helt sikkert berige undervisere, studerende og besøgende på Campus Kalundborg og Helix Lab med nye tanker og vinkler.”
Michael Hallgren, produktionsdirektør, Novo Nordisk Manufacturing Kalundborg:
”Det er et spændende projekt, og vi finder særligt samspillet mellem videnskab og kunst, der er omdrejningspunktet for de to skulpturer og deres placering, interessant. Fra Novo Nordisk er vi glade for at kunne bidrage til dette initiativ, der også understøtter den kulturelle udvikling i byen.”
Anders Hald (tv) og Per Ahlmann (th) på research sammen med Lundbyekomitéen formand Holger Prehnum i området, hvor de to skulpturer skal placeres. Foto: Nanna Blume, Helix Lab.
Lidt om de to kunstnere:
Anders Hald er født i 1991 i Randers. Uddannet bachelor i medium og materialebaseret kunst på Oslo National Academy of The arts i 2020. Er i gang med en master i samme fag og samme sted. Har udstillet på bl.a. Ram Galleri i Oslo, Art Herning, Galerie Moderne i Silkeborg og Børglum Kloster i Vrå. Har modtaget en række prisen og legater.
Per Ahlmann, født 1965 i Lemvig, er uddannet i 1995 på Institut for Unika, Designskolen i Kolding. Han har udstillet på en lang række gallerier, museer og kunstforeninger i ind- og udland, både separat og i gruppesammenhæng. Han er repræsenteret på mange museer og samlinger. Han har modtaget en længere række priser og legater og i flere omgange støtte fra Statens Kunstfond.
Anders Hald (tv) og Per Ahlmann bliver vist rundt i området ved Helix Lab og Absalon af direktør Anette Birck, Helix Lab. Foto: Nanna Blume, Helix Lab.
Lundbye blandt venner
Mens vi i spænding venter på DR’s dramadokumentar om J.Th. Lundbye er her et stemningsfuldt stillbillede fra optagelserne på Selsø Slot i Hornsherred, der fandt sted få dage før allersidste optagedag på Røsnæs midt i maj.
Et lokale på Selsø blev omdannet til Lundbyes kunstnerhybel i København på et ikke nærmere angivet tidspunkt, og Lundbye ses i selskab med nogle af sine gode venner og kunstnerkolleger.
Instruktør og manuskriptforfatter Thomas Roger Henrichsen er fotografen og har velvilligt stillet fotoet til rådighed.
Det er Lundbye til højre, og to af vennerne er billedhuggeren Jens Adolph Jerichau og Svenn Grundtvig, den senere så kendte folkemindeforsker m.m. og søn af N.F.S. Begge spillede afgørende roller i Lundbyes liv, men i filmen bliver både hvem og hvornår holdt lidt svævende, fordi det strengt historisk er tvivlsomt, om Jerichau og den unge Grundtvig har kunnet mødes i Lundbyes stue, understreger instruktøren.
Men de to spillede afgørende roller i Lundbyes liv – og i filmen.
Fjerdemanden er Lorenz Frølich, en anden af Lundbyes meget gode venner. Og så er scenen måske Lundbyes lille lejlighed i Store Kongensgade i København, lige ved Marmorpladsen med den ikke færdigbyggede Frederikskirken (Marmorkirken), som på den tid og i alt i over 100 år henlå som en byggeplads.
Her boede Lundbye 1838-1941. Skråt over for i Store Kongensgade havde den velbeslåede Frølich-familie vinterresidens, og den unge Frølich og Lundbye var i den periode meget tætte venner.
Hvor om alting er: Det er et foto med rigtig guldalderstemning, næsten som et samtidigt maleri, med den vellidte Lundbye i venners lag.
I øjeblikket arbejder produktionsselskabet Thin Green Line i klipperummet og med lydredigering m.m. Dramadok’en skal efter planen vises på DR TV i november i år.
Flot landmark-artikel
Jysk Fynske Mediers magasin Sommer Danmark udkom i denne uge med en flot, flot artikel om de 18 Lundbye-landmarks på Asnæs og Røsnæs og i Kalundborg by – resultatet af journalist Anja Limkilde og fotograf Birgitte Carol Heibergs besøg i slutningen af april med Lundbyekomitéens Maja Lisa Engelhardt, Jens Balslev og Holger Prehnum som inspirerende guider.
Magasinet er udsendt i denne uge som tillæg til mediekoncernens 15 dagblade, der i sagens natur udkommer i Jylland og på Fyn – et enkelt (Helsingør Dagblad) dog i Nordsjælland. De 15 dagblade har tilsammen 605.000 læsere hver uge.
Du kan læse artiklen via linket her:
https://jfmtillaeg.e-pages.pub/titles/jfmtillaeg/11470/publications/3282/pages/30.
Lundbye vendte tilbage til Røsnæs
Røsnæs i fineste forårsdragt er kulisse for DR-dramadokumentar om guldaldermaleren Johan Thomas Lundbye.
– Når du når hertil, må du godt kigge op gennem grenene – op mod himlen.
Instruktør Thomas Roger Henrichsen viser, hvordan han vil have skuespiller Thomas Diepeveen til at bevæge sig ned ad den tæt bevoksede sti nær Helles Klint.
Og her kommer han gående: Johan Thomas Lundbye iført høj hat og figursyet frakke og med sit malegrej på ryggen, dybt opslugt af det forårsfriske landskab på sit elskede Røsnæs.
Thomas Diepeveen spiller rollen som Lundbye i en dramadokumentar om guldaldermaleren, som til efteråret vises på DR TV.
De sidste optagelser fandt sted torsdag på fire udvalgte lokaliteter på Røsnæs, hvor filmholdet fra produktionsselskabet Thin Green Line var i sving fra sidst på formiddagen til solnedgang.
Holdet var omkring Helles Klint, Elverdam og stensætningen med Hundehovedet på Raklev Høje, før dagen og optagelserne sluttede med solnedgang over betagende Vindekilde.
Tilbage står arbejdet ved klippebordet og i lydstudiet.
Billedkunstner Niels Valentin instruerer Thomas Diepeveen i den rette håndtering af pensler og andet malegrej. Stedet er Helles Klint, Lundbyes yndlingsmotiv på Røsnæs. Foto: Ole Brandt.
God gavn af landmarks
-Vi var fra starten klar over, at vi skulle optage on location ved Kalundborg, hvor Lundbye hentede mange af sine motiver. Så det kom meget tilpas, da vi blev opmærksomme på det store Lundbye landmark-projekt, fortæller producer Lars Rønnow Torp.
Lundbyes foretrukne motiver er kortlagt og lige til at udforske via de 18 landmarks på Røsnæs, Asnæs og i Kalundborg, som den lokale Lundbyekomité står bag. Det har filmholdet nydt godt af.
To dage før turen til Røsnæs filmede holdet på Selsø Slot i Hornsherred, hvor et mindre og ydmygt lokale optrådte som Lundbyes københavnske kunstnerhybel. Og hvor billedkunstner og medlem af Lundbyekomitéen Maja Lisa Engelhardt blev interviewet til dokumentaren som passioneret Lundbye-discipel. Det samme blev Peter Løhr, forfatter til Lundbye-romanen “Hulemennesket”, og Gertrud Oelsner, direktør for Den Hirschsprungske Samling og
Detaljerne i orden
– Når man laver en dokumentar om en kunstner, er der normalt tale om et nedslag i en bestemt periode – typisk de unge formative år. Men Lundbyes liv var så kort, blot 29 år, at vi har taget det hele med, siger Thomas Roger Henrichsen som står for både instruktion og manuskript – efter grundig research. Så grundig, at Thomas Diepeveen/Lundbye i en af scenerne optræder med en aflang skitsebog, meget lig “Den lange bog” (egentlig en kasseret regnskabsbog), der spillede en særlig rolle for guldaldermaleren, fordi den var en gave fra hans store ulykkelige kærlighed, godsejerdatteren Louise Marie Neergaard fra Vedbygård i Ruds Vedby.
Filmen om Lundbye indgår i en serie på fire med fællestitlen ”Store danske kunstnere”. De tre andre er Bertel Thorvaldsen, Anne Marie Carl-Nielsen og Elisabeth Jerichau Baumann. Filmene kan ses på DR TV fra midten af november i år. Der er truffet aftale med Lundbyekomitéen om, at den også vil blive vist i Kalundborg under Lundbye Kunstfestival 2024.
-De fire kunstnere er valgt ud fra, at de skal have kunsthistorisk relevans og være nogenlunde alment kendte, og der skal være en god historie at fortælle. Og i Lundbyes tilfælde kan man ikke finde en bedre repræsentant for 1800-tallets danske guldalder, fastslår Lars Rønnow Torp.
Stensætningen øst for Raklev Kirke med den ejendommelige overligger, kaldet Hundehovedet, har Lundbye gengivet flere gange. Den kommer også med i filmen. Foto: Ole Brandt.
Også Lundbye er tæt knyttet til sin mobiltelefon, mens han får sig en snak med instruktør Thomas Roger Henrichsen (tv.) og Jens Balslev, manden bag Lundbyekomitéens landmarkprojekt, som fulgte optagelserne på Røsnæs. Foto: Ole Brandt.
