Maja Lisa Engelhardt er blevet forhindret i at stå for rundvisningen på udstillingen “Venskab og fællesskab” på Bispegården tirsdag den 7. september kl. 16-17. I stedet viser Annette Bach Møller, billedkunstlærer på Kalundborg Gymnasium, rundt og fortæller om billederne og venskabet og arbejdsfællesskabet mellem J.Th. Lundbye, Lorenz Frølich og P.C. Skovgaard.
Annette Bach Møller står også, som planlagt, for rundvisningen på udstillingen onsdag den 8. september kl. 16-17.
Den sidste rundvisning finder sted lørdag den 11. september, også kl. 16-17, og den står Jens Balslev for.
Billetter kan købes i forsalg her på hjemmesiden under “rundvisninger”.