I 1846 besøger Lundbye sin mor i hjemmet i Kalundborg, hvor hun har påtaget sig at føre hus for de gamle i familien. Han føler ikke, at huset helt har den hygge, som han kendte fra tidligere. Moderen havde ikke alene de svagelige gamle at passe – tanten var 80, forældrene begge over 80 – ,en slægtning var også flyttet ind i huset med sine fire syge børn.  I et brev til sin ven P. C. Skovgaard  skriver han ’…i Sandhed et sørgeligt Lod traf min Moder,  da hun bestemte sig for at opoffre sig til Tieneste og Hjælp og Pleie hos de gamle Forældre; dog, føler hun det, da er det uden Klage, som Noget, der er naturligt og ikke kan eller skal være anderledes, hvor meget end hendes Sønner kunne ønske det. ’


Senere i brevet skriver han: ’Her var det ikke meget, hvad jeg fik arbejdet, dog havde Vængerne ved Fjorden og især Møllebanken beskæftiget mig en Deel; fra det sidste Sted har jeg endog tænkt mig at udføre en Billed, om ikke noget meget stort, saa dog et rart, lille venligt Parti med 4 Møller, der levende kunne minde mig om et uforglemmeligt lille Møllemaleri i Rom af Breugel. – Ingen ængste sig om mig, jeg har ingen Skade taget paa Stemningen.’

  Det lille venlige parti med de 4 møller, som Lundbye nævner, at han har planer om at lave ud fra sine skitser, er oliemaleriet ovenfor. 

   Det ’uforglemmelige lille Møllemaleri i Rom af Breugel’, kunne være dette. Lundbye havde en nærmest fotografisk hukommelse, når det kom til billeder, han havde set, landskaber, han havde bemærket, eller tekster, han havde læst. Det lille Breugel-billede havde han set to år tidligere på sin udlandsrejse, men måske var det ikke i Rom.

Søg