Det næste billede, Billede 2, er en blyantskitse, som Lundbye også lavede i 1837.
Her er kirken set fra østsiden. Læg mærke til klokkekvisten på det østlige tårn og den nu nedrevne gårdlænge, hvor en mand står og arbejder med et redskab.
Der er karakteristisk, at tårnene er parvis forskellige.
Hele tårnpartiet blev bygget om i forbindelse med genopførelsen af det sammenfaldne midtertårn i 1860erne.


Som 24-årig i 1842 gav Lundbye sig i kast med at illustrere gamle danske folkesagn.
Illustrationerne blev lavet som træsnit til  ’Huskalenderen for 1842’, udgivet af Frølund og Flinch.
Sidstnævnte, Andreas Flinch, var en pioner og kunstner på sit felt, arbejdede tæt sammen med Lundbye i udførelsen træsnittene. 

Fremgangsmåden var ved kalkering at overføre det tegnede forlæg på ’stokken’ og så snitte efter det.
Dette snit kunne man så sværte og trykke fra.
  Til sagnet om trolden Fiin, der hjælper Esbern Snare med at bygge Kalundborg Kirke, benyttede Lundbye som udgangspunkt sit maleri fra 1837, og resultatet kan ses nedenfor.
Læg mærke til, at vi både ser Lundbyes karakteristiske signatur nederst i venstre side, men også Andreas Flinchs signatur nederst til højre.
Træskæreren opfattede også sig selv som kunstner. De arbejdede tæt sammen.
Typisk for Lundbye har han indføjet en lille gruppe bestående af en ko med tre figurer omkring.
Man kan i øvrigt se af træsnittet, at den lille kløft i bakken til højre for gruppen nok ikke er en kirkesti, som Nørregaard-Nielsen påpeger i sin kommentar til det oprindelige maleri.

Søg