Hovedsymbolikken i dette maleri er svær at overse.
Stendyssens monumentale fremtoning lægger symbolsk vægt på Danmarks oldtid. Men samtidig er billedet nærmest et skoleeksempel på en kompositorisk teknik, som Lundbye havde lært på akademiet.
Man taler om ’repoussoir-effekt’, når man lader et meget stort objekt, gerne lidt mørkere end resten af maleriets elementer, fremtræde meget dominerende foran i venstre side af maleriet.
Herved trækkes beskuerens øjne i virkeligheden væk fra objektet og hen imod baggrunden, som derved får mere opmærksomhed. Dermed kan man tillade sig at tillægge baggrundens elementer særlig betydning. Og for at få den slags betydning med i sine billeder, forholdt Lundbye sig ofte meget frit til det virkelige motiv, han malede.
Et eksempel på Lundbyes ’manipulation’ med virkeligheden i dette billede er, at han har anbragt en ikke eksisterende kirke på Asnæs, som man ser i maleriets baggrund bag fjorden.
Hensigten er naturligvis at lade kristendommen klinge med i dette forsøg på ’at male det kjære Danmark’, som han selv formulerer det.
Således er Danmarks historiske oldtid og kristelige forankring sat side om side.
Kirken er kompositorisk sat i gruppe med en mindre, fritstående bautasten fra stensætningen og et par bondegårde, som repræsenterer den danske bondestand.
Set under ét kan man sige, at stendyssens voldsomme monumentalitet i billedet gør, at det er vores oldtid, der vægtes mest.
I et forstørret udsnit fra billede 1 ser man bautastenen, ’kirken’ på Asnæs og bondegården ned mod Gisseløre.
Kigger man nærmere på den kirkelignende bygning på Asnæs i baggrunden, er der nogle ejendommeligheder. For det første, at der i virkeligheden ikke ligger nogen kirke og landsby på Asnæs. I det hele taget virker bygninger og bevoksninger på billedets Asnæs som fri fantasi. På Lundbyes tid lå der faktisk en kirkelignende bygning omtrent på det sted bag bautastenen. Det var Asnæs Teglværk, som blev revet ned i 1860erne. Det eneste billede, vi har af det, er sjovt nok et maleri af Lundbye, som kommenteres nærmere i denne guide under Landmark 16. Yderligere kan det undre, at kirketårnet vender mod øst, hvilket er meget usædvanligt. Men samlet må man sige, at den ret utydeligt malede baggrund er konstrueret i Lundbyes atelier, hvor han brugte sine friluftstegnede studier og skitser ret frit til at lave de større oliemalerier, som skulle præsenteres for en offentlighed og lave op til nogle krav i tiden. Lundbye var 21 år, da han malede dette værk og han havde gået 7 år på akademiet, så han var klar til at blive målt som kunstner. Maleriet blev købt privat af Bertel Thorvaldsen, som også købte et andet Lundbye-maleri med motiv fra hans forældres bolig og landskabet ved Arresø. Begge malerier kan ses på Thorvaldsens Museum i København.
