Lundbye angav gerne ret præcist, hvorfra motivet til et billede var tegnet eller malet. Men af og til var titlen temmelig løs, som i tilfældet her. Men som det fremgår af fotoet, billede 2, har kystlinjen ved dette landmark i dag stor lighed med motivet på maleriet. Derudover er dette sted specielt pga. den særligt ’lundbyeske’ stemning i landskabet (senere afsnit herom). Endelig er dette sted også interessant, fordi der er spor efter en koloni af malere, Hellenerne, som sidst i 1800-tallet slog sig ned netop her for at udleve klassiske græske kunst- og kropsidealer (senere afsnit herom).
Hvis man går fra landmarkspælen ca. 300 meter langs kysten mod vest til den første pynt, kan man se følgende udsigt:
Malerier af den danske kyst med lerskrænter, hav og høj himmel og de kompositoriske linjer, dette motiv tilbyder, gjorde Lundbye nærmest til sin egen særlige genre. Mest kendt er hans mægtige maleri, ’En dansk Kyst’ fra 1843, som hænger udstillet som et hovedværk for Guldalderen på Statens Museum for Kunst.
Men han har lavet talrige andre værker med samme motiv. F. eks. maleriet ovenfor, ’Studie fra Stranden ved Refsnæs, 1847’. Dette er karakteristisk ved at være malet meget umiddelbart. Derfor kalder han der og et studie. Landskabet er mere ubearbejdet og råt. Det har i princippet den samme kompositoriske linjeføring som En dansk Kyst, men er ikke blevet efterbearbejdet i atelieret på samme måde. Desuden er der ikke megen vegetation, men der er heller ikke spor efter menneskelig aktivitet og detaljerigdommen er heller ikke så stor. Men der er indfanget et særligt blødt og rødligt aftenlys, og skyerne har noget let truende over sig. En af de vigtigste erfaringer, Lundbye gjorde sig på sine ture til Røsnæs, var, at det faktisk var det vilde landskab, uberørt af menneskehånd, han elskede højest.
