At ’male luften op’ i sine malerier betød meget for Lundbye. Han lagde utrolig megen tid og energi i at få de store himmelpartier til at få lige så meget liv som resten af billedet. Og der er også noget karakteristisk – eller måske særlig dansk eller nordisk – ved Lundbyes himle. Han kunne godt lide det ellers ret upåagtede arbejde med at ’male luft’ og han skriver flere steder om sine anstrengelser med netop det. Under arbejdet med sit store værk ’En dansk Kyst’ skriver han i sin dagbog:
’I dag har jeg begyndt Undermalingen af mit Maleri. Det har været Bygevejr hele Dagen, så vi (han sammen med P.C. Skovgaard, som arbejdede tæt sammen med ham om dette værk) have haft de deiligste Lufter at studere, og jeg vil gjerne mindes noget af hvad jeg har seet i dag, naar jeg skal male Luften op. Skyggepartierne af Skyerne noget ivejret stode ikke mørke mod den blaa Luft, men med en zart graa Farve, som tog sig deiligt ud. Lysene maa ikke trænges ud i Kanten, der ei heller maa males for fedt, hvorved Rundingen ville gaa tabt. – Maatte det lykkes for mig at holde de fjerneste Gjenstande i Masser og først lade de enkelte Former træde frem i den mere fremrykkede del at Stykket (….) O, jeg har saa meget i Hovedet, maatte det kun lykkes mig at give det godt på Lærredet…’ (Dagbog 2. juni 1842)
Andetsteds i en senere dagbogsoptegnelse skriver han om arbejdet med luften i et maleri, hvor nogle køer er på vej til malkning:
…Luften skulle blive stribet med fine klare Skyer, heelt over, som vi paa klare Sommerdage saa tit kunne see den, og man seer imod Solen, hvis Virkning på Skyerne skulde tilveiebringe meget fine Overgange, og hvis Glands heelt skulde omhylle den fjernere, større Gruppe af Køer, saa at de stedse vandt Localfarve og Bestemthed eftersom de kom nærmere mod Forgrunden. (Dagbog, januar 1847)
Billede 7 er et forstørret udsnit af skyerne på himlen fra det oprindelige billede ved dette landmark.
I et brev til vennen Lorentz Frølich skriver han: ’Jeg har i dag malet luft, men den svarer langt fra til de forventninger, jeg gjorde mig til den i aftes, da jeg malede den i hovedet.’ I det hele taget arbejdede han særlig meget med at luft, så lysvirkninger, dybde og karakter kom frem, som han ønskede det. Et sted skriver han om, at han skulle passe på ikke at forelske sig i en detalje i sine billeder, f.eks. en særlig dejlig sky, for det ville kunne forrykke helhedsindtrykket i værket.
Arbejdet med skyer, luft og himmel, er også et udtryk for et ønske om at fange det særligt nordiske og danske lys og dermed en del af det nationale projekt for malekunsten, som professor N. L. Høyen stod for. I den tyske og italienske malekunst, kan man ikke finde de samme ’høje himle’ som vi ser hos Lundbye. Desuden anslår forskellige skyformationer også forskellige stemninger i billedet
Der var i tiden en både naturvidenskabelig og metafysisk interesse for skydannelser. Således introducerede B. S. Ingemann Wolfgang Goethe og Luke Howarts klassifikationer af skyer og tilføjede sine egne romantiske tolkninger af de forskellige skyformer. Dem kendte Lundbye helt sikkert til.
