Gennem sit korte liv lavede han mange selvportrætter og det er interessant i dem at se, hvordan han opfattede sig selv.
Han var meget bevidst om sit udseende og ret forfængelig. F.eks ville han ikke bruge briller, selvom han var ret nærsynet, hvilket efter manges mening kan spores i hans måde at male på.
Desuden var han ret optaget af sin rolle som kunstner, hvilket også fremgår både af hans måde at klæde sig på og hans påklædning, attitude, frisure og ansigtsudtryk i portrætterne.
De 11-12 år der gik, fra han tegnede ovenstående selvportrætter og til han døde i 1848, gennemgik han en voldsom udvikling både fysisk og mentalt.
På de sidste portrætter ligner han en gammel mand, hvilket hans hang til voldsom skægvækst også bidrog til.
Han lavede i de sidste år en mængde af tegninger af bakketrolden Sindre, som helt klart var selvportrætter, og her er han altid en gammel, skægget dværg.
På sin vej hjem fra Italiensopholdet i 1846 lavede han et selvportræt, hvor han udover skægget også bar briller, hvilket hans forfængelighed ellers ikke tillod.
