H. W. Bissen kaldte selv oprindeligt sin skulptur for ’Den danske Landsoldat efter Sejren’, før den endte med blot at blive kaldt ’Den tapre landsoldat’.
Der blev i Fredericia i 1850, året for afslutningen af den 1. schleswigske krig 1850, og to år efter, at Lundbye som frivillig soldat døde i en vådeskudsulykke, lavet en folkeindsamling til et monument for krigen.
Det blev til verdens første statue for en menig soldat.
Konkurrencen om hvem der skulle lave den, blev vundet af Bissen foran A. Jerichau, der oprindelig var tæt ven med Lundbye, indtil de kom på kant af hinanden under et ophold i Italien.
Den noget ældre Bissen hørte også til Lundbyes store kreds af kunstnervenner, som alle blev stærkt berørte af hans tragiske død.
Så på trods af den oprindelige titel, valgte han altså at hylde den vellidte kunstnerven ved at gøre ham til model for hovedet på den store mindestatue..
Den store bronzestatue i Fredericia måler 3,75 meter og er placeret oven på et 2,5 meter højt granitfundament. At den fik navnet ’Den tapre Landsoldat’, skyldes nok den folkekære sang fra 1848 af Peter Faber med musik af Emil Horneman:
Min pige ville med
Min pige ville med, Ja!
Min pige ville med.
Det kan du ej, min ven!
Jeg går i krigen hen,
Og hvis jeg ikke falder,
Kommer jeg nok hjem igen.
Ja, var der ingen fare så blev jeg her hos dig,
Men alle Danmarks piger, de stoler nu på mig;
Og derfor vil jeg slås som tapper landsoldat.
Hurra, hurra, hurra!
Selvom Bissen vandt konkurrencen i 1850, blev den dog først færdig og stillet op i 1858, og i mellemtiden lavede han et mindemonument over Lundbye, som blev stillet op ved muren foran Garnisons Kirke i København, hvor det i dag kan ses fra Sankt Annæ Plads.
Det var blevet til på foranledning af Lundbyes venner med maleren P. C. Skovgaard i spidsen.
Det sidste portræt der er lavet af Lundbye mens han levede, er en tegning udført d. 18. april 1848 af hans nærmeste ven i livet, P. C. Skovgaard.
Det var ombord på skiber, der førte de frivillige til Sønderjylland. Det vil sige ca. en uge før Lundbye døde ved vådeskuddet i Bedsted i Sønderjylland d. 26. april. Det er muligt, at det er dette portræt, som Bissen har brugt som forlæg til ansigtet til både mindesmærket i Garnisons Kirke og til statuen ’Den tapre landsoldat’ i Fredericia.
