Johan var livet igennem stærkt knyttet til moderen.
Den farvelagte tegning af hende fra 1845 lavede han, da han besøgte hende i Kalundborg, umiddelbart inden han skulle af sted på sin store dannelsesrejse til Italien i juni måned 1845.
Hun havde netop været til begravelse, da han tegnede hende i stuen i Skibbrogade, så derfor er hun sortklædt og har et kors om halsen.
Det var Louise Lundbye, Johans kusine, gift med hans ældste broder, Carl, der var død i barselsseng.
Johan vidste, han ville komme til at savne sin moder umådeligt på rejsen, så tegningen havde han inden for række- og synsvidde på hele den 14 måneder lange udenlandsrejse. Og savnet efter hende og det Danmark, som hun nærmest var symbolet på for ham, blev næsten ubærligt for ham, så billedet var ham til trøst på hele turen.

    Et andet eksempel, som viser det stærke bånd mellem de to, er tegningen billede 5, som ganske vist viser moderen siddende med sit strikketøj i hjemmet i Frederiksværk i 1839, men som antyder den nærmest telepatiske forbindelse, der var mellem dem.
Det særlige er naturligvis selvportrættet, som Johan har anbragt uden for vinduet, som moderen kigger ud gennem.
Han skriver i rejsedagbogen fra Italien i 1845, hvor han muligvis har haft denne tegning med sig.

’Elskede moder! Sidder du endnu i dit stille kammer og sender tankerne ud til dine sønner? Du kunne ikke finde din Johan, du ved ikke hvor han er: her, gud velsigne og bevare min gamle moder!’


Johan var den midterste af 7 brødre, som Cathrine fødte i perioden fra 1812 til 1826.
Han skilte sig meget ud, da han i sine første år ofte var syg og sengeliggende og derfor fik meget omsorg fra sin mor.
Han var et blidt, følsomt og kunstnerisk gemyt i modsætning til brødrene, som yndede at lege vilde soldaterlege, bl.a.  ofte oppe på Møllebakken.
Johans 6 brødre gik alle militærvejen i deres karrierer, hvilket var i tråd med faderens ønsker.

    I et brev til professor Høyen, der fra studieårene blev Johans mentor og ’åndelige fader’, skriver moderen året efter Johans død på opfordring om hans barndom:

Johan er født her i Callundborg 1ste September 1818. Han var et usselt Barn, ofte Døden nær, med en  Legems Svaghed, hvorfor der gik en Læge til os daglig i meer end et Aar.
Han blev fuldkommen helbredet og rask; dog ikke tidlig sendt i Skole.
Først hos en mindre bekendt, men stræng Skolemand ved Navn Lysten.
Der blev han straffet med Sult, jeg tror ikke Manden kunne nænne at slaa ham.’

Den tid, hvor moderen plejede ham under sygdommen, beskriver Johan selv flere gange i sine dagbøger og breve som den bedste periode i sit liv, og her blev vel hans livslange, stærke bånd til hende lagt.
Her fik han sunget sange og fortalt historier, og han begyndte at lave tegninger ud dem.
Han gjorde også tidligt bekendtskab med B. S. Ingemanns historiske romaner, som udkom netop i disse år.
Man kan tænke sig at han lavede tegninger til historien om Valdemar Sejr, der på en jagt på Røsnæs så sin 7-årige søn blive dræbt ved et vådeskud.