Tegningen her af bakketrolden Sindre, der klynger sig til en bæresten til en gravhøj, er tegnet i november 1945, da han op holdt sig Rom.
Hvorledes trolden Sindre må tages som udtryk for Lundbyes eget indre, bliver meget tydeligt i et brev, som han sendte hjem til vennerne i København, og måske specielt rettet til deres børn, som han holdt så meget af. Her laver han en farvelagt tegning af Sindre, der som sædvanlig har hans egne træk, og det specielle ved brevet er, at han lader Sindre være fortælleren!
”Jeg kommer ligefra Rom, hvor jeg har en god Ven, hvem jeg har kendt og holdt meget af siden hans Barndom, skjøndt han først som Voxen læte mig rigtig at kende. Jeg tog da også med ham på hans Reise, at han ikke skulle være ganske alene, og vi have tit talt sammen om Danmark, naar Savnet deraf var haardest at bære. Men nu var det en Søndag Morgen paa Piazza Barbarina, hvor han boer, at han sagde til mig: ’Hør Sindre! (for saadan hedder jeg) du faar gjøre dig færdig og gaae hjem til Danmark, til min Moder, Brødre, Slægtninge og Venner og bringe dem min Hilsen og Ønske om: en glad Juul og et lykkeligt Nytaar! Du maa ikke glemme de Smaae … ”
Brev fra Rom, 5. november 1845.
