Karl Madsen genfortæller i sin biografi et brev som Lundbye skrev til sin ven Svend Grundtvig, da han befandt sig i Italien og savnede den danske natur og i øvrigt var kommet mere og mere på kant med sin bofælle og ungdomsven, billedhuggeren Jerichau.
’Lundbye beskrev ham sin Yndlingsegn Refsnæs, den nøgne, skovløse Natur med den fine Linieskønhed i Klinternes rige Konturer, i Stranden, hvor Bølgerne slikker ind mellem de mange Sten, og i de bløde Bakkedrag med de talrige Kæmpehøje. Skøn og højtidelig i sig selv fik den for Lundbye forhøjet Stemning, fordi Sang og Sagn var knyttede dertil og Jorden helliget ved et historisk Minde. De gamle, mægtige Skove sagdes visnede og døde ved unge Kong Valdemars Vaadedrab og Halvøen forbandet til evig Skovløshed for at have voldet hans Død. Lundbye tegnede for Jerichau i September 1845 en stor og pragtfuld Vandfarvetegning af Refsnæs, hvor en ranglet Digterskikkelse i Forgrunden læner sig mod en Stendysse; det er den smukkeste af de ikke faa Erindringer fra Danmark, Lundbye har tegnet på Rejsen. Ordet ’Sagastemning’ (…) passer til denne storladne Fremstilling af Refnæs’ alvorlige Øde under en graa Dags Sørgeslør, hvor et vigende Solstrejf kun er et stakket og tungsindigt Smil. Over Tegningen er anført de dunkle og stærke Ord fra Grundtvigs Redaktion af Folkevisen om Dronning Dagmars Søn: ”O, Danmark! Om Du din Skade forstod, Da maatte Du græde det bare Blod. – Paa Refsnæs, hvor før stod Ege og Bøg, herefter skal gro Skarns Hunde Løg.” ’ (K.M. 1949, s. 240-41)
Karl Madsen har senere tilføjet en note til dette citat, hvor han skriver, at Lundbye sandsynligvis allerede havde lavet akvarellen i København i november 1844, altså inden han rejste til Italien.
Måske giver Lundbye en besked til Jerichau ved at forære ham netop dette billede. Det viser jo kunstneren i et symbolladet, storslået og meget dansk landskab og siger måske derfor, at netop her hører han til. Lundbye følte at Jerichau svigtede sin nationale baggrund og i Italien nærmest gjorde nar af Lundbyes provinsielle danskhed. I den konflikt var det, at han forærede Jerichau akvarellen, måske en replik. De kom herefter aldrig rigtig på talefod, heller ikke, da de var tilbage i Danmark.
