Næsten skjult i trætykningen her ved skrænterne ved Elverdams-slugten gemmer der sig en grundmuret hytte, som er et levn fra en koloni af malere, som i 1890erne søgte at skabe et lille samfund, der søgte at dyrke kunsten, (mande)kroppen, naturen og samværet i overensstemmelse med klassiske hellenske dyder fra antikkens Grækenland.
Hellenerhytten, som de kaldte den, var samlingspunktet for en kuriøs samling af unge mandlige malere, som søgte at etablere et kollektiv omkring dyrkelsen af kalokagati, som fænomenet kaldtes. Det var græsk for ’dyrkelse af kunst og duelighed i et’. Det indebar styrkelse af legemet gennem forskellige former for idræt (opmærksomheden på dette styrkedes i disse år, fordi man startede den moderne udgave af de olympiske lege i 1896), omfattende solbadning og udendørs modelstudier, hvor man sad model for hinanden. Når det var for koldt til at færdes nøgen, iklædte man sig togalignende dragter.
Planen var at bygge et større græsk tempel til kunstnernes udfoldelser. Man fik en kendt arkitekt til at tegne det, og en stor ansøgning blev sendt til landets kunstmæcener. Man kunne dog ikke skaffe penge nok, så ved de første samlinger boede kunstnerne i et telt. Hovedparten af gruppens medlemmer var en halv snes malere fra Kristians Zartmanns maleskole i København, bl. a. Johannes Ottesen, Gunnar Sadolin, Svend Hammershøi og Svend Berthelsen. Efter et par år blev der bygget en hytte, som der de følgende år blev bygget videre på. Det er den, der ligger oppe på skrænten i dag. Gruppen gik i opløsning efter nogle år, selvom man prøvede at genoplive den efter et par års stilstand.
Gruppen opfattede sig som en kunstnerisk bevægelse, og anses i dag for at være de første malere i den kunstneriske bevægelse, man kalder vitalismen. Kendetegnende for den er dyrkelsen af natur og menneske, krop og sundhed, legemsdyrkelse og sport.
