”Men Hellede Klint! Mere kan mine Tanker ikke rumme nu, og jeg ved det, naar den er på Lærredet, da er jeg flau og nedslaaet”.
Sådan skriver Lundbye i et brev til sin ven Lorenz Frølich i 1847. Denne kommentar viser både Lundbyes store kærlighed til netop dette sted på Refsnæs, men også hans forkærlighed for de skitser, som han skabte hurtigt og inspireret foran motivet i naturen, fremfor de værker, han malede i sit atelier.
Lundbye lavede flere billeder af klinten netop fra denne vinkel og position. Oliemaleriet her, som måske er det resultat, som han ved, at han vil blive ’flau og nedslaaet’ over, har han færdiggjort i sit atelier. Om han har været utilfreds med resultatet her, ved vi ikke. Men han har formået at give maleriet en tyngde og monumentalitet, som sammen med den urolige himmel giver et ret voldsomt indtryk. Den lethed og ynde, som han har i de fleste af sine store malerier, er ret fraværende her. Her er det et leret islandskab, der træder frem i sin storhed. Buen som bugten laver, er med til at lave en krydsdiagonalkomposition, som vi også se i andre af hans store kystbilleder.
