Det er denne periode i starten af 1800-tallet, mellem en periode, hvor landet var domineret af feudaltidens godser med omliggende fæstebondelandsbyer, frem til en gryende industrialisering i anden halvdel af 1800-tallet, der er den danske Guldalders tid. Her tager den danske bondealmue landskabet i besiddelse, og det ser man spor af i hovedpartens af Lundbyes billeder. Hvis ikke bønderne selv optræder i billederne, gør deres dyr, marker og redskaber det. Men de indgår harmonisk og integreret i landskabet. Og det er i skildringen af dette bondelandskab, at professor Høyen mente, at man skulle udtrykke den særligt danske folkekarakter mellem spor fra oldtidens dysser og stensætninger og et istidsskabt naturlandskab.
Så teglværket er nærmest et symbol på det folkelige i denne tid, hvor bønderne lod land bebygge.
