Samme aften som Lundbye ankom til sin broder Honoratius på Refsnæsgården i august 1843, gik de to ud til Vindekilde. Broderen arbejdede med landbrug på gården, der dengang hed Hestehavegården. Herom skriver han i ’Erindringer fra Refsnæs’:

  Den gamle Forvalter Herdalog hans Kone toge vel imod mig da jeg kom til Gaarden; det var henad Eftermiddagen og endnu samme Aften gik vi ud til Vindekilde; således kaldes en yndig Dal på Skraaningen ned mod Stranden på Søndresiden. Den er helt bedækket af et fint Grønsvær, hist og her bevoxet med mange Tjørnebuske; igennem den laveste den af Sænkningen betegner en yndig Eng med en krum Linie ad blaagrønne Vandplanter en Kildes Leie. Denne udgyder sig først i et lille Basin, hvorfra den risler ned i Stranden. Jeg tegnede et Udkast af denne deilige Dal, der ret overraskede mig ved sit venlige Udseende.’

På udkastet her har Lundbye skitseret et par små mennesker, der går ned mod den dal, han omtaler. Der ses en voksen sammen med et barn, tilsyneladende en mand og en dreng. Det er ikke til at sige, hvem det kunne være, og måske er det blot for at give en ide om størrelsesforholdene.

   Selve landskabet har ikke ændret sig meget i forhold til i dag. På fotoet ses sceneriet og de tjørn, her i blomst i slutningen af maj 2017, som Lundbye omtaler. De har dog bredt sig meget siden dengang.


Det udkast, Lundbye omtaler, er nok billede 3 her ovenover.  Det større billede øverst er sikkert tegnet og farvelagt efter, han kom hjem. På tegningen her har Lundbye, som han ofte gør på sine skitser,  anført nogle lokaliteter øverst: ’Blak, Bavnebjerg, Samsø, Spitzen af Refsnæs’. I dagbogen omtaler han ’Blak’ således: ”Lidt udenfor Bavnebjerg i Vandet ligger Blak,den store Steen, der af Sorg over Prinds Valdemars Død stak Hovedet under Vandet, som der staaer i den smukke Kæmpevise.Jeg saae kun Toppen af den over Vandfladen.”

På kortet (billede 4) ses placeringen af de lokaliteter, som Lundbye omtaler i dagbogsoptegnelserne.


Da han i 1843 ankommer helt ud til Refsnæsgården efter de lidt sure dage hos bønderne i Ulstrup, bliver han venligt modtaget, både af forvalterparret og af den enestående natur.