I efteråret 1843 var Lundbye i Kalundborg for at besøge moderen og bedsteforældrene, men også broderen Honoratius, der var landmand og boede på en gård på det yderste af Røsnæs. Det blev en længere tur, hvor han var meget produktiv og bl. a. fik de indtryk og lavede de skitser, der senere blev til denne akvarel.

   Verselinierne øverst på tegningen, ’O, Danmark! Om Du din Skade forstod, Da maatte Du græde det bare Blod. – På Refsnæs, hvor før stod Ege og Bøg, Herefter skal gro Skarns Hunde Løg’, henviser til folkevisen om Dronning Dagmars søn Valdemar, som blev dræbt ved et vådeskud på Røsnæs.

   Denne smukke farvelagte tegning, som Lundbye udførte efter erindringen i København og Italien, adskiller sig fra de øvrige Refsnæs-tegninger ved den fornemt gennemarbejdede komposition. Tegningen gengiver en ensom vandrer, en kunstner, som støtter sig til en kæmpehøj, som Lundbye har tilføjet. Bag ham strækker sig Røsnæs’ øde, bugtede landskab. Det er, som om billedets udsagn er: se her, hvor storladent Danmark er!

Det er vanskeligt at udpege præcist, hvor på Røsnæs denne akvarel er lavet. Lundbye har udført den efter erindringen og titlen er ikke særlig præcis. Men han lavede i 1843 en farvelagt skitsetegning, som han må have brugt som forlæg. Måske kan man her fornemme, at skrænten i forgrunden har været udsat for et skred.


 Både på den store akvarel og i farvetegningen er der ting i kystens form, samt bakker og klinter i landskabet, der taler for, at det er set lidt øst for Kysthospitalet. Gravhøjen, som kunstneren læser sig op ad, findes ikke mere. Den er ved kysterosion styrtet i havet. Derfor ser man også i dag, at kysten ud mod Kysthospitalet er blevet sikret af anbragte sten op ad skrænten. Et sted ude i vandet ligger resterne af dyssen. Men ifølge arkæolog Jens Nielsen fra Kalundborg Museum, skete denne nedstyrtning i 1824-26. Så den var der ikke, da Lundbye lavede sin farveskitse. Men han har helt sikkert vidst, at den har været der – og han har måske kunnet se stenene ude i vandet. Så kunstneren ved dyssen er en konstruktion, hvor historien, kunstneren, den storladne istidskyst og den urolige himmel giver en fortættet fortælling om ’det kjære Danmark’, som det var Lundbyes mål at skildre.

Søg