I sensommeren 1839 besøgte Lundbye Asnæs, og fra denne tur har vi nogle billeder ude fra Havnemarken (se Landmark 18) og så denne akvarel. Der er ingen skriftlige vidnesbyrd fra turen, men vi kan gætte på, at han har haft et par overnatninger på vejen. Evt. en på udlæggergården Hedvigslyst, som lå tæt på, hvorfra denne akvarel er lavet og senere en f.eks. på gæstgiveriet på Havnemarken ved det yderste af næsset.
Akvarellen har en nærmest grafisk enkelhed over sig med sine klare flader og enkle, horisontale komposition. Som han gerne gør på sine tegnede skitser og studier, anfører han øverst i billedet, hvad man kan fornemme i baggrunden. Her skriver han helt øverst til venstre ’Reersø’ og ca. midtfor ’Fyen’. Det giver lidt hjælp til at placere, hvorfra han har set motivet. Men der er rigtig mange steder langs kysten ved Asnæs, hvorfra man se Reersø og Fyn.
De varme, grønbrune pastelfarver giver fornemmelsen af sent eftermiddagslys. Det bekræftes også af slagskyggen fra høstakken til venstre, som indikerer, at solen står vestligt. Den sorte farve i diget, der gennemskærer billedet og som manden står bag, kan også være også være en konsekvens af den skygge, som solen frembringer bag diget.
Bakken til højre er lidt svær at få udsyn til i dag, hvilket kommenteres senere.
Lidt usædvanligt for Lundbyes billeder i øvrigt, er forgrunden nærmest udeladt her. Fra den let skrånende linje ved undersiden af det mørke dige og ned, er der nærmest bart. Det er som om, at han efter at have malet en grå underfarve, har valgt ikke at gøre mere ved den del af billedet. Om det så er ufærdigt, eller han har ment, at det grå underfelt i billedet har en god effekt i helheden, kan man kun gisne om. I hvert fald adskiller denne akvarel sig i sin form fra Lundbyes øvrige værker ved sin enkelhed og de store, nærmest geometriske flader.
