Som nævnt, så kom Lundbye ofte på Møllebakken, både som barn, da han boede her, og senere når han var i byen på besøg. De fleste af hans billeder herfra, er fra besøget hos moderen i september 1846. Men der også et par andre.
Den lidt utydelige tegning herunder, har han lavet som 19-årig i 1837. Her står en ung mand og kigger ud over byen, havnen og fjorden. Man kan finde ca. det samme udsigtspunkt i dag. Herfra kan man så bemærke, hvorledes industrialiseringen i den grad har sat sit præg på byen og havnen. Bl. a. kan man bemærke, at der, hvor nu hele sydhavnen med al sin industri nu ligger, har der på Lundbyes tid været åbent vand, strandenge og det, man kaldte ’vængerne’, der var englodder, der lå ned mod fjorden. Herfra har Lundbye lavet flere billeder, men det er meningsløst at opsøge stederne, hvor han arbejde. Derfor vil de blive beskrevet under Landmark 14.
På skitsen med udsigten over fjord og by kan man bemærke, at han øverst i venstre hjørne har markeret nogle lokaliteter i det fjerne. Således står der ’Fyen’, men også ’Hedvigslyst’, som man kan se, at han har tegnet på Asnæs. Her har han selv overnattet, og der er et Landmark der, med en nærmere beskrivelse.
Dette skitseblad er, typisk for Lundbye, sammensat af flere studier. Under besøget hos sin mor i juli 1847 fyldte han blad med tre studier over fem dage.
På den nederste skitse fra d. 3. juli står han på Møllebakken i Kalundborgs østlige udkant. I baggrunden ses Raklev kirkes tårn, til højre ses en mølle, sandsynligvis Gregersens Mølle, og til venstre kan man følge vejen ud af byen mod Refsnæs.
Midt på bladet har Lundbye d. 5. juli lavet en vandfarvelagt tegning af prydplanten blomsterjøde (Tradescantia virginiane), som han muligvis har fundet i familiens have på Skibbrogade.
På den øverste del af bladet har han lavet en skitse fra 8. juli af udsigten fra Hestehavebakken, hvor man ser møllerne på Møllebakken, kirken, havnen og noget bebyggelse på Asnæs, der muligvis kunne være Lerchenborg.