Denne stensætning har Lundbye besøgt mange gange, og på hans tid var landskabet langt mere åbent med udsyn over marker, by og vand. Her ved siden af Raklev Kirke stod man på områdets højeste sted og kunne se vand både mod fjorden i syd og mod Sejrøbugten i nord. Det karakteristiske dyrehoved, som træder frem i overliggerens form, har tiltalt ham. Sammen med den store stenkrans og de karakteristiske bautasten har det medvirket til hans fornemmelse af besjæling af naturen. Med stedets dengang storladne udsigt over hans hjemstavns landskaber, har det været et sted, han har båret med sig.