Lundbye Landmarks

Oplev landskabet med Lundbye

De forestillinger vi i dag har om, hvad der er særligt ved dansk natur og danske landskaber, kan siges at være formet af de malere, der i 1800-tallet satte sig for at styrke den danske selvfølelse gennem deres kunst.

Guldalderen i dansk kunst og åndsliv kommer efter nationens sammenbrud i begyndelsen af århundredet, og maleren Johan Thomas Lundbye er en af de centrale kunstnere i denne bevægelse.

Johan Thomas Lundbye levede fra 1818-1848 og blev altså blot 30 år. Han er født i Kalundborg, og selvom familien flyttede til København, da han var 8 år gammel, bevarede han sit korte liv igennem en tæt kontakt til sin fødeegn og kom her ofte.  Her boede blandt andre hans morforældre, som hans dyrebare moder flyttede tilbage til for at holde hus et par år efter hendes mands død i 1841.

Betagelsen af Røsnæs

Det var især det storladne og uspolerede ved Røsnæs (’Refsnæs’), der betog Lundbye. Her fandt han alt det, han elskede: voldsomme istidslandskaber, bratte klinter, bølgende bakker og en overvældende mængde af fortidsminder, som forenede dansk natur med en lang kulturhistorie. Og dertil var det hans barndoms landskaber. Især i 1843 og 1847 havde han lange studieture på Røsnæs.

Opsøg stederne – brug landmarks, QR-koder og hjemmeside

Der er opstillet 9 landmarks, som primært fokuserer på de steder, hvor Lundbye lavede sine billeder på Røsnæs. På kortet her i folderen er der angivet koordinater og stedsangivelser. Hvert landmark har en QR-kode, som giver adgang til flere billeder fra punktet og yderligere information om billederne og Lundbyes tanker.

Forbehold for lokaliteternes nøjagtighed

Der skal tages forbehold i forhold til placeringen af landmarks, da det ikke altid har været muligt at finde det helt nøjagtige sted, hvorfra Lundbye har set motiverne. Landskabet, bevoksningen og de sydvendte skrænter har ændret sig meget i købet af de knap 200 år, der er gået, siden han malede her. Landbrug, industri og bebyggelse har ændret på udseendet. Hans egne angivelser af placering er til tider noget løse, og nogle værker, typisk oliemalerierne,  er lavet senere i atelier efter skitser og kan forholde sig temmelig frit til virkeligheden, hvor Lundbye har føjet til og trukket fra. Derfor kan vi ikke hævde, at alle de placerede landmarks står præcis, hvor Lundbye stod, da han arbejdede med motiverne. Men med billederne ved hånden kan man nok alligevel se på landskabet med malerens øjne.

Lundbye landmarks

Kalundborgs vartegn, den femtårnede kirke var kun firtårnet, da J.Th. Lundbye malede den i 1837. Midtertårnet var styrtet sammen 10 år tidligere og blev først genopbygget i 1871 – 23 år efter Lundbyes død.

Et af J.Th. Lundbyes hovedværker, malet i 1839. Motivet er Vriedyssen ved Raklev, men typisk for kunstnerens større arbejder forholder billedet sig ret frit til de skitser og studier, han videreudviklede i atelieret.

Lundbye besøgte stensætningen øst for Raklev Kirke mange gange. Han elskede de to bautasten på billedet og brugte dem i flere sammenhænge. Virkelighedens sten er knap så monumentale.

J.Th. Lundbye var meget betaget af naturen på Røsnæs (Refsnæs) – ikke mindst de vilde og forrevne skrænter på halvøens sydkyst. Det frit bearbejdere motiv her kan lokaliseres til Kystvejen, hvor Kysthospitalet senere blev bygget.

Billedet er lokaliseret til stranden nedenfor Elverdam Naturcamping på Røsnæs. Har man studeret Lundbyes værker, fristes man til at se landskaberne med hans øjne. Her er, hvad man kan kalde en typisk Lundbye-kyst.

I juni 1847 boede J.Th. Lundbye i tre uger hos en bondefamilie i Ulstrup på Røsnæs. Et af hans  billeder fra opholdet viser Sct. Laurentii helligkilde i haven bag Ulstrup præstegård. Kilden er i dag rørlagt gennem præstegårdshaven.

Lundbye havde en særlig kærlighed til Hellede Klint (i dag Helles Klint) på Røsnæs, som han lavede flere billeder af. Billedet her er fra 1847, og man kan den dag i dag genkende klintens massive form.

”Jeg tegnede et Udkast af denne deilige Dal , der ret overraskede mig ved sit venlige Udseende,” skriver Lundbye om Vindekilde på Røsnæs i sin dagbog 27. august 1843. Og venlig er Vindekilde stadig som en lun dalstrækning bag kystens forrevne klinter.

Lundbye havde en særlig tilknytning til Røsnæs-spidsen – her havde hans oberst-far haft kommandoen over det skanseanlæg, der blev bygget efter englandskrigene i begyndelsen af 1800-tallet. Lundbye tegnede spidsens nord- og sydkyst på et og samme billede – over hinanden.

Vi er ikke på et sted, hvor vi kan genkende et Lundbye-motiv. Det er til gengæld stedet, hvor man vil kunne møde kunstneren selv – i bronze. Det er her, Maja Lisa Engelhardts Lundbye-skulptur bliver placeret og afsløret under Lundbye Kunstfestival 2021.