Projektforsker Gry Hedin meldte Lundbye ind i debatten om landbrug og naturforvaltning.
Johan Thomas Lundbye var en af vore betydeligste landskabsmalere. Men han er også interessant, fordi han virkede på et tidspunkt, hvor det danske landbrug var i forandring fra ekstensiv drift med græsklædte overdrev, som blev drevet af bønderne i fælleskab, til mere intensiv dyrkning.
Lundbye var vidne til forandringerne, som havde været i gang siden landboreformerne i slutningen af 1700-tallet, men i hans billeder er der ingen korn- eller pløjemarker. Ingen hegn, der markerer ejerskab. Til gengæld er der mange overdrev og græssende dyr.
– Han gengiver en måde at drive landbrug på og en landbokultur, som var ved at forsvinde, fortalte projektforsker Gry Hedin, den ene af to oplægsholdere, da Lundbye Kunstfestival onsdag eftermiddag bød på debat med emnet kunst og videnskab efter skulpturafsløringerne på Campus Kalundborg.
Jes Fabricius Møller, Gry Hedin, Per Ahlmann og Anders Hald klar til debat i Helix Lab. Foto: Per Christensen.
Klinterne på Røsnæs
-Lundbye var forbeholden overfor udviklingen mod et teknologisk landbrug med monokulturer – uden at han kendte konsekvenserne, sagde Gry Hedin.
Han var dybt optaget af geologien, som på hans tid var en ny videnskab. Den gav en helt ny forståelse af jordens historie på millioner af år i stedet for bibelens kronologi, der daterede menneskets skabelse til 3.000 år før Kristi.
Lundbye studerede klinterne på Røsnæs og indarbejdede i sine malerier geologernes viden om landskabet. Også arkæologiens nye erkendelser sætter sig spor i hans billeder.
Per Ahlmann fortæller, Gry Hedin lytter. Foto: Per Christensen.
-Mens hans værker afspejler den nyeste viden inden for geologi og arkæologi, er det som om, at han vender landbrugets teknologiske udvikling ryggen, forklarede Gry Hedin i sit spændende oplæg.
Lundbye lærer os at se værdien af den naturtype, han skildrer i sine landskaber: Det ekstensive græsningslandbrug, overdrevslandskabet, fælleden. Det er en bevægelse, der i vores tid har fået ny opmærksomhed, fordi vi er på et tidspunkt i historien, hvor vi har trængt mange arter tilbage ved bl.a. at fjerne deres levesteder.
Lille historie i lang fortælling
-Han lærer os også at se landskabets historie, og hvordan vi kun er en lille historie i en lang fortælling. Han inspirerer os på den vis til ydmyghed, sagde Gry Hedin og spandt en tråd til vore dages debat om menneskeskabte klimaændringer og biodiversitet i krise.
-Jeg vil foreslå, vi tager det budskab, Lundbye formidler til os, og ser nøje efter, hvad vi har fået overleveret af tidligere tiders naturomgang i Danmark. Kan vi, hvis vi går tilbage, finde et naturkendskab og en naturforvaltning, der giver plads til mange arter og naturtyper?
-Jeg tror, vi har det et sted i vores egen kultur, hvis blot vi opsøger det og finder det et frem, sagde Gry Hedin.
– Hvorfor skal det være så grimt? spurgte Jes Fabricius Møller. Foto: Per Christensen.
Paul Getty og beplantningsplanen
Den anden oplægsholder var historikeren Jes Fabricius Møller fra Saxo Instituttet på Københavns Universitet.
Han lagde ud med anekdoten om dengang oliemilliardæren J. Paul Getty og hans Tidewater-kompagni kom til Kalundborg for at bygge raffinaderi. Arkitekten ville fremlægge en beplantningsplan, hvortil Getty tørt bemærkede: “Vi bygger et raffinaderi – ikke en park!”
-På Lundbyes tid var kunst og videnskab forbundet af en fælles opfattelse af skønhedens værdi. Men det bryder sammen efter 1850, forklarede han.
Skønhedens død
-Prisen er grimhed. Videnskaben har ikke længere noget med skønhed at gøre. I kunsten sker der et afgørende brud i 1920’erne. Skønheden holder op med at være et afgørende princip. Kunsten søger nye alliancer. Moderne kunst vil være udfordrende, debatskabende, grænseoverskridende og ikke pæn.
-Skønheden er holdt op med at være et afgørende princip, sagde Jes Fabricius Møller med en lokal og nutidig konstatering: De store virksomheden har ikke gjort noget godt for Kalundborgs skyline, mente han.
Sådan tager Per Ahlmanns “Perspektivvenderen” sig ud med IC4-tog og industri som baggrund uden for vinduerne i Helix Lab. Foto: Per Christensen.
Efter oplæggene var der debat, som også kunstnerne bag de to nyindviede skulpturer på Campus Kalundborg, Anders Hald og Per Ahlmann, deltog i, efter at de havde fået lejlighed til at fortælle om tankerne bag deres værker.
Dem kan enhver blive klogere på ved at besøge skulpturerne på Campus og læse de infoskilte, der er sat ved dem.
