Lundbye er endnu en festival værd
I sommeren 2018 blev guldaldermaleren Johan Thomas Lundbyes 200 års fødselsdag fejret i hans fødeby Kalundborg med en festival, der blev en stor publikumssucces.
12.000 festivalgæster kunne ikke have taget fejl, og i sommeren 2021 blev der budt op til en ny Lundbye Kunstfestival, som strakte sig over mere end to måneder med 70 arrangementer på programmet: Udstillinger, koncerter med klassisk musik og jazz, en sangaften, præsentation af et nyskrevet teaterstykke, et talkshow, foredrag, guidede ture og en landsdækkende fotokonkurrence og en hel del mere.
Antallet af besøgende nåede op på 14.393.
Bag festivalen står Lundbyekomiteen i Kalundborg, en gruppe frivillige med en fælles passion for Johan Thomas Lundbye og en ambition om at give Kalundborgs borgere og mange sommergæster et kulturtilbud ud over det sædvanlige.
Komiteen har besluttet at byde op til festival igen i 2024. Planlægningen er så småt i gang.
Her på hjemmesiden og på festivalens facebookside fortæller vi løbende om forberedelserne og om komiteens øvrige aktiviteter.
Gå ind i menuen i øverste højre hjørne under “Nyheder”.
”Johan Thomas Lundbye og Sjælland, de hører sammen, en begunstiget Ø, og en venlig stilfærdig Maler, der har afbildet sig selv som en Nisse, lidt værgeløs, men streng i Fortsættet, og i Pagt med suveræne Kræfter, Naturens egen simple Betydning, der har gjort at han ikke kan glemmes.”
Johannes V. Jensen, forfatter
”Ingen har som Lundbye kunnet male det danske landskab med lys, planter og dyr, så man kan se, føle og dufte det. Lundbye var den største guldaldermaler.”
Maja Lisa Engelhardt, billedkunstner
Lundbye Kunstfestival
Arv ~ Inspiration
Lundbykomiteen arbejder tæt sammen med en række lokale foreninger ,organisationer og enkeltpersoner og Kalundborg Kommune. Se mere under menupunktet “Om os”.