Lundbye søger tilflugt hos dyssetrolden Sindre
Tegningen her af bakketrolden Sindre, der klynger sig til en bæresten til en gravhøj, er tegnet i november 1945, da han op holdt sig Rom. Hvorledes trolden Sindre må tages som udtryk for Lundbyes eget indre, bliver meget tydeligt i et brev, som han sendte hjem til vennerne i København, og måske specielt rettet til […]
I Italien ’græder han det bare blod’ af længsel efter Røsnæs og sagastemning
Karl Madsen genfortæller i sin biografi et brev som Lundbye skrev til sin ven Svend Grundtvig, da han befandt sig i Italien og savnede den danske natur og i øvrigt var kommet mere og mere på kant med sin bofælle og ungdomsven, billedhuggeren Jerichau. ’Lundbye beskrev ham sin Yndlingsegn Refsnæs, den nøgne, skovløse Natur med […]
Lundbye i Italien – et venskab sættes på spil for Danmark
Måske netop på sine ture til Røsnæs får vi fra hans dagbog og de breve, han sendte herfra, de stærkeste vidnesbyrd om, hvor meget den danske natur betød for ham. At han så i 1845 vælger at tage på studierejse til Italien, kan derfor virke underligt. Moderen havde han svært ved at være væk fra, […]
Lundbyes betagelse af naturen og landskabet på Røsnæs
Akvarellen er altså et erindringsværk, som er sammensat af skitser og erindringer fra hans tur ud til broderen Honoratius på Røsnæs, og så formentlig færdiggjort på hans rejse til Italien. Dette storladne og meget danske værk forærede han til sin studieven, billedhuggeren Adolf Jerichau, som han i virkeligheden var kommet på kant med i Rom. […]
Det storladne Røsnæs – men hvor er dyssen?
I efteråret 1843 var Lundbye i Kalundborg for at besøge moderen og bedsteforældrene, men også broderen Honoratius, der var landmand og boede på en gård på det yderste af Røsnæs. Det blev en længere tur, hvor han var meget produktiv og bl. a. fik de indtryk og lavede de skitser, der senere blev til denne […]
