Hedvigslyst
- Landmark 15
- 55.656385513914415, 11.053902610662309
Denne lille akvarel fra 1939 har en enkelhed og fladebehandling, som vi ikke ser ret ofte hos Lundbye. Der er tale om et eftermiddagslys, formentlig fra en dag i sensommeren, hvilket udtrykkes gennem skyggerne og de lidt støvede grønbrune og blå farver.
På akvarellen har Lundbye med blæk angivet foroven, at man i baggrunden ser Reersø og Fyn. Det kan man mange steder fra på syd- og vestkysten ved Asnæs. Bakken, som bonden står neden for, er i dag ikke særlig synlig, fordi den er blevet dækket af skov, og af samme grund er udsigten heller ikke til at finde i dag. Huset på billedet er også revet ned. Men ved tomten efter den store aflæggergård, Hedvigslyst, er der et udsyn over landskabet, som kommer tæt på det vi ser på billedet.
Billedets form og farver
I sensommeren 1839 besøgte Lundbye Asnæs, og fra denne tur har vi nogle billeder ude fra Havnemarken (se Landmark 18) og så denne akvarel. Der er ingen skriftlige vidnesbyrd fra turen, men vi kan gætte på, at han har haft et par overnatninger på vejen. Evt. en på udlæggergården Hedvigslyst, som lå tæt på, hvorfra denne akvarel er lavet og senere en f.eks. på gæstgiveriet på Havnemarken ved det yderste af næsset.
Akvarellen har en nærmest grafisk enkelhed over sig med sine klare flader og enkle, horisontale komposition. Som han gerne gør på sine tegnede skitser og studier, anfører han øverst i billedet, hvad man kan fornemme i baggrunden. Her skriver han helt øverst til venstre ’Reersø’ og ca. midtfor ’Fyen’. Det giver lidt hjælp til at placere, hvorfra han har set motivet. Men der er rigtig mange steder langs kysten ved Asnæs, hvorfra man se Reersø og Fyn.
De varme, grønbrune pastelfarver giver fornemmelsen af sent eftermiddagslys. Det bekræftes også af slagskyggen fra høstakken til venstre, som indikerer, at solen står vestligt. Den sorte farve i diget, der gennemskærer billedet og som manden står bag, kan også være også være en konsekvens af den skygge, som solen frembringer bag diget.
Bakken til højre er lidt svær at få udsyn til i dag, hvilket kommenteres senere.
Lidt usædvanligt for Lundbyes billeder i øvrigt, er forgrunden nærmest udeladt her. Fra den let skrånende linje ved undersiden af det mørke dige og ned, er der nærmest bart. Det er som om, at han efter at have malet en grå underfarve, har valgt ikke at gøre mere ved den del af billedet. Om det så er ufærdigt, eller han har ment, at det grå underfelt i billedet har en god effekt i helheden, kan man kun gisne om. I hvert fald adskiller denne akvarel sig i sin form fra Lundbyes øvrige værker ved sin enkelhed og de store, nærmest geometriske flader.
Hedvigslyst
Hedvigslyst, der blev bygget i 1786, var en stor firlænget aflæggergård til Lerchenborg Gods. Vi ved med sikkerhed, at Lundbye overnattede et par nætter her, da han besøgte området i juli 1847. Han har sikkert også på vej ud mod Havnemarken overnattet her i 1839, hvor han lavede akvarellen, billede 1.
Den store avlsgård havde oprindeligt omkring 200 køer, ungkvæg og heste, og havde derfor et tilhørende mejeri og stort antal ansatte. Gården blev efterhånden urentabel og forsømt op gennem 1900-tallet og lå forladt de sidste indtil den brændte i 1953. I dag er der kun tomten tilbage.
I forbindelse med opførelsen af aflæggergården, oprettede Lerchenborg gods 13 landsteder langs vandet til gårdens ansatte, samt til skovarbejdere og et par ålefiskere. Landstederne blev kaldt Strøbyhuse, og til hvert af dem var der tre tønder land agerjord. Det er et af disse landsteder vi ser på Lundbyes akvarel, og bonden på billedet hører sikkert til her. På kortet, billede 4, er markeret, hvor matrikel 1C har ligget med den bygning, som vi ser på Lundbyes akvarel.
Bakken på akvarellen
Bakken til højre er formentlig Rævebakken, som efter Lundbyes tid er blevet beplantet med skov, så det er vanskeligt at genskabe den udsigt, som vi ser på hans billede. Men en tillempet fornemmelse kan man få ved at gå lidt op ad grusvejen fra Hedvigslyst-tomten. Dog er bakken her ikke den på billedet, men udsigten mod vandet er den samme. Eller man kan evt. gå videre ad vejen og følge den i skoven deler sig i et T og så dreje til højre. Her er Rævebakken, hvor man så må abstrahere fra skovvæksten. Huset på Lundbyes akvarel har ligget i skoven bagved til venstre.
Ud fra kortet herunder er det sandsynligt, at bygningen på akvarellen er matrikel 1C, som ligger i Rendemosen ned mod vandet.
