
Lundbyes Kalundborg
Byvandring. Lørdag den 10. juli og lørdag den 28. august, Kalundborg.
Peter Hermann fra Kalundborg Turistforening er guide på en byvandring til steder i Kalundborg, som har tilknytning til Johan Thomas Lundbye. Turen begynder ved Lundbyes fødehjem i Skibbrogade 8, går over Møllebakken og ender ved bronzebusten ved Vor Frue Kirke – billedhuggeren H.W. Bissens forarbejde til skulpturen Den tapre Landsoldat fra 1858, som er modelleret efter Lundbyes ansigtstræk. Bissens bronzestatue står i Fredericia som et minde om den første slesvigske krig.
Busten, der ses på billedet, blev skænket til Kalundborg af Ny Carlsbergfondet i 1996.
Arrangør: Kalundborg Turistforening.
50 kr.
210 kr. inkl. middag i Bistro Bispegården. Middag kl. 18.00 Billetter købes senest 24 timer før.