Venskab og fællesskab

Dato

08 sep 2021

Tidspunkt

10:00 - 16:00

Sted

Bispegården
Adelgade 6, 4400 Kalundborg

Johan Thomas Lundbye , P.C. Skovgaard og Lorenz Frølich er ikke blot tre af de mest anerkendte billedkunstnere fra den periode i 1800-tallet, der er blevet kendt som den danske guldalder. De var nære venner og arbejdskolleger. De tre studerede sammen på Kunstakademiet og bevarede tætte forbindelser livet igennem, hvor kort det end blev for Lundbyes vedkommende. Han døde i 1848 som kun 29-årig, efter at have meldt sig som frivillig i treårskrigen eller første slesvigske krig 1848-1850.

Ven- og arbejdsfællesskabet mellem de tre guldaldermalere er temaet for hovedudstillingen på Lundbye Kunstfestival 2021. Vi har døbt den ”Venskab og fællesskab”. Privatejede værker (malerier, skitser, grafik, tegninger), suppleret med bogillustrationer, breve og dagbogsoptegnelser bringer os tæt på et venskab og fællesskab, som fik betydning for udviklingen af malerkunsten i den danske guldalder.

Lundbye, Skovgaard og Frølich inspirerede og udfordrede hinanden, kunstnerisk og menneskeligt, med Lundbye som mellemmand.

Både Frølich og Skovgaard besøgte Lundbyes bedsteforældres hus i Skibbrogade 8 i Kalundborg, som var Lundbyes føde- og barndomshjem. Frølich og Skovgaard var også på ekskursioner med skitseblok til Lundbyes elskede Røsnæs.

J.Th. Lundbye var og er som dyremaler ikke mindst kendt for sine billeder af køer. Men her han har fanget en kat, der vogter sit bytte. Billedet er i privat eje og vises på udstillingen på Bispegården.

Entre 40 kr.
Pensionister 30 kr. 

På åbningsdagen 7. august er der fernisering kl. 14:00-16:00 med fri entre. Herefter vises udstillingen dagligt kl. 10:00-16:00.

 

 


Mere info

Bestil billetter