Deltag i fotokonkurrencen Det kjære Danmark 2021

Guldalderkunsten mellem statsbankerot og nederlaget i krigen 1864

Dato

11 aug 2021

Tidspunkt

16:30 - 18:00

Sted

Bispegården
Adelgade 6, 4400 Kalundborg

Klaus Krogh Madsens foredrag bliver en bred indføring i guldalderkunsten – med skyldigt hensyn til de billeder, der vises på udstillingen med malervennerne J.Th. Lundbye, P.C. Skovgaard og Lorenz Frølich på Bispegården.

Som overordnede temaer vil Klaus Krogh Madsen, der er cand. mag. i historie, fortælle om det nye borgerskab og dets forhold til romantikken, herunder især synet på det nationale og naturen/det danske landskab.

Han vil også kort strejfe den nyeste guldalderforskning, som den er præsenteret for offentligheden gennem udstillingerne “Guldalderen revurderet” og “Den anden guldalder” om den i dag nærmest glemte maler Johan Ludvig Lund (1777-1867), der som professor på Kunstakademiet satte vigtige aftryk hos elever som Lundbye og Skovgaard. Vi skal høre om polskfødte Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881), som næsten alles interesse samler sig om i de seneste års guldalderforskning. Hun er en sand komet ikke blot i forskningen men også i kunsthandelen, hvor hun overtrumfer de klassiske guldaldermalere. Og hun var, som en lokal vinkel, en fortrolig ven af den meget musik- og kunstinteresserede lensgreve C. A. Lerche og gæstede Lerchenborg, hvor hun malede portrætter af grevefamilien.

Foredraget ledsages af billeder.

Billedet her over er P.C. Skovgaards “Parti af Delhoved Skov ved Skarre Sø” fra 1847.

Entre 75 kr. 

Entre inklusive middag kl. 18:00 i Bistro Bispegården 235 kr.  Købes min. 24 timer før.


Mere info

Bestil billetter

Mere info

Bestil billetter