H.C. Andersen på Lerchenborg

Den selvejende institution H.C. Andersen Art Center arbejder på at indrette et internationalt kunst-, kultur- og historisk oplevelses- og videnscenter på Lerchenborg Slot.

Centret skal rumme en permanent udstilling med i første omgang cirka 25 værker, udført af danske og udenlandske kunstnere, som ”skal afspejle de følelser, der ligger i eventyrene på en måde, så de kommer til at pege ind i nutiden, så vi kan drage paralleller af tingene,” skriver H.C. Andersen Art Center i sin projektbeskrivelse. Der vil desuden være skiftende udstillinger.

I forbindelse med Lundbye Kunstfestivals udstillings- og teateraktiviteter på Lerchenborg vil H.C. Andersens Art Center vise en plancheudstilling om udviklingsprojektet.

H.C. Andersen besøgte Lerchenborg Slot 6.-13. juli 1862 og fandt her inspiration til det lille eventyr ”Sommergjæk”.

 

Fri entre.