
Fostbrødre – venskabet mellem Lundbye, Skovgaard og Frølich
“Jeg holder af dig og Skovgaard. Basta!”
Sådan skriver Johan Thomas Lundbye i et af sine utallige breve til vennen Lorenz Frølich. I deres fælles formative år i København blev Frølich og P.C. Skovgaard en slags fostbrødre til Lundbye. Fostbrødre blev man i de islandske sagaer ved at blande blod og på den måde knytte et ubrydeligt, nærmest familieagtigt venskab.
Selvom Lundbye og Frølich glider fra hinanden rent kunstnerisk, beholder de det inderlige, personlige venskab.
Jens Balslev ridser udviklingen i “Københavnerskolen” i dansk malerkunst op. Den er kernen i det, vi i dag kalder Guldalderen, og her er det kunstneriske fællesskab mellem Lundbye og Skovgaard meget centralt. Gennem dyk ned i dagbøger, breve og billeder beskrives faserne i fostbrødrenes venskab.
På billedet ses Jens Balslev. Foto: Holger Prehnum.
Billet 75 kr.
Billet inklusive middag kl. 18:00 i Bistro Bispegården 235 kr. Købes min. 24 timer.