Lundbye blev født i Kalundborg i 1818 og boede de første otte år af sit liv i byen i en periode, hvor hans far, der var kaptajn i den danske hær, gjorde tjeneste på Røsnæs som øverstkommanderende på det skanseanlæg, der blev bygget under englandskrigene i 1800-tallets begyndelse.
Lundbye vendte tilbage til Kalundborg og Nordvestsjælland mange gange løbet af sit korte liv for at besøge sin mors familie og for at udforske egnen med tegneblok og malegrej.
I sin samtid havde han ry som dyremaler – i dag står han især som en enestående og fortrolig skildrer af Sjællands kyster og åbne landskaber.
Forfatteren Johannes V. Jensen har udtrykt det sådan: ”Johan Thomas Lundbye og Sjælland, de hører sammen, en begunstiget Ø, og en venlig stilfærdig Maler…”
Lundbye døde ved en vådeskudsulykke i 1848 som frivillig soldat i den første slesvigske krig. Han blev blot 29 år.
Biografi
1818 Johan Thomas Lundbye bliver født den 1. september 1818 i Kalundborg som den mellemste af stabskaptajn, senere oberst, Joachim Theodor Lundbye (1778–1841) og Cathrine Lundbyes, f. Bonnevie (1792–1863) syv sønner.
1826 Familien flytter til faderens nye tjenestebolig på Kastellet, hvor også bagermester Købkes familie bor.
1832 Lundbye modtager privat tegneundervisning af dyremaleren Christian Holm (1803–1846) og starter samme år på Kunstakademiet, hvor han bl.a. får undervisning i tegning af professor J.L.Lund (1777–1867). I de første år af sin akademitid knytter Lundbye venskab med de jævnaldrende elever Thorald Læssøe (1816–1878), Jens Adolf Jerichau (1816–1883), Lorenz Frølich (1820–1908) og P.C. Skovgaard (1817–1875). Sidstnævnte er fra 1841 hans nærmeste fortrolige.
1835 Som 16-årig debuterer Lundbye på Kunstakademiets årlige udstilling med et maleri af en hund.
1836 Lundbyes far bliver stationeret ved raketkorpset i Frederiksværk, og forældrene flytter til en tjenestebolig i den nordlige ende af byen. Lundbye bliver boende på Kastellet hos sin storebror Carl.
1837 Lundbye flytter til Nyboder.
1838 Lundbye flytter til Store Kongensgade.
1839 I Vallekilde møder Lundbye i august for første gang godsejerdatteren Louise Marie Neergaard, som han senere forelsker sig hovedkulds i, dog uden nogensinde at fortælle hende om sine følelser.
1841 Efter faderens død flytter Lundbyes mor til sine forældre i Kalundborg. I slutningen af året flytter Lundbye til Frederiks Hospital, datidens rigshospital og det nuværende Designmuseum Danmark i Bredgade.
1842 I marts påbegynder den 23-årige Lundbye sin første dagbog, som han navngiver Et Aar af mit Liv, hvori han kredser om den ulykkelige forelskelse i Marie Louise. Bogen bliver én ud af i alt syv dagbøger. I oktober flytter han til Kastellet.
1843 Lundbye flytter til Nyhavn. I løbet af efteråret lærer han Svend Grundtvig (1824–1883) at kende.
1845 Efter at have modtaget Kunstakademiets rejsestipendium tager Lundbye i juni 1845 til Italien gennem Tyskland, Schweiz og Frankrig. Rejsen, der bl.a. fører ham til Rom, Napoli og Firenze, bliver hans eneste større udlandsrejse. Under rejsen udfører han bl.a. den lille tegnede bog Trolddom og Huletanker, hvori han selv optræder som bakketrold med nisseagtige træk i diverse situationer. I juli 1846 rejser han tilbage til København gennem Belgien og Holland.
1848 Ved Treårskrigens begyndelse melder Lundbye sig som frivillig i den danske hær. Inden han når til slagmarken, omkommer han den 26. april ved et vådeskud ved Bedsted 23 kilometer nordøst for Tønder. Trods sine kun 29 leveår efterlader Lundbye sig en omfattende kunstnerisk produktion, der tæller talrige malerier, flere grafiske blade, flere hundrede akvareller og tegninger samt en stor mængde breve og dagbogsnotater.
Sagt og skrevet om Lundbye
“Danmark er Lundbye og Lundbye Danmark, men ikke anderledes end der var landskaber, som hans kunst bedre fandt sammen med end andre, og dem vendte han ofte tilbage til for med en slags hjemkomst i sindet at fortsætte, hvor han slap sidst. Det skulle ikke mindst knytte Lundbye til barndommens Kalundborg og de kystvendte strækninger langs Røsnæs og delvis Asnæs.”
Hans Edvard Nørregård-Nielsen, kunsthistoriker
“Lundbye ville ud fra en bevidst national indstilling male ”det kjære Danmark”, som han udtrykte sig, ved at sammensmelte sine naturindtryk i let idealiserede landskaber. Han var under stærk påvirkning af N.L. Høyen (professor, Kunstakademiet), der grundlagde den danske kunsthistorie, og hvis mål var at indlede en fædrelandsk billedkunst, der på linje med guldalderens litteratur skulle se det som sin fornemste opgave at skildre Danmarks landskab, folkeliv og historie.”
Niels Th. Mortensen, kunsthistoriker
“Lundbyes ideal: At nå frem til billeder, som gav typiske motiver og stemninger fra det Danmark, han omfattede med varm kærlighed.
En mangfoldighed af små skitser og studier, for en stor del udført i marken, og det er utvivlsomt her, Lundbyes største evner kom for dagen.”
Museumsinspektør Bente Skovgaard i Billedkunstens Hvem Hvad Hvor
”Der er altid mere på spil i Lundbyes malerier. En ko er ikke bare en ko, et træ er heller ikke bare et træ.”
Peter Løhr, forfatter
“Ingen har som Lundbye kunnet male det danske landskab med lys, planter og dyr, så man kan se, føle og dufte det. Lundbye var den største guldaldermaler.”
Maja Lisa Engelhardt, billedkunstner
