Josefine Klougart og Peter Løhr fortalte om deres fælles Lundbye-passion.
Peter Løhrs liv med Johan Thomas Lundbye begyndte, da han var ni år og fik den lille radering “Et æsel plaget af fluer” i julegave. Han havde ønsket sig et computerspil, men det glemte han hurtigt, for der var noget særligt over Lundbyes lille æsel. Der opstod en slags hemmelig dialog mellem den ni-årige dreng og det milde men plagede dyr.
Peter Løhr havde taget sin lille Lundbye-radering med æslet med – indgangen til hans livslange Lundbye-passion. Foto: Per Christensen
Josefine Klougart blev først sporet ind på guldaldermaleren, da hun for et par år siden fik som opgave at vælge natur- og landskabsbilleder fra Ny Carlsberg Glyptotekets magasiner til udstillingen “Efter naturen”.
På forhånd var hun meget forbeholden over for dansk guldaldermaleri, som hun fandt for tandløst i dets harmonisøgende idealisering af natur. Man så faldt hun over og for Lundbyes skitser og studier.
Skønheden i det små
-Det blev min indgang til Lundbye. Der var en intensitet i de små skitser, en evne til at få øje på de små, upåfaldende motivers store skønhed – en grusgrav eller bagsiden af en kostald, forklarede hun, da hun og forfatterkollegaen Peter Løhr onsdag aften mødtes på Lundbye Kunstfestival for sammen at pejle sig ind på det særlige hos Lundbye. Biblioteksklubben og Kalundborg kunstforening stod for arrangementet på Musisk Skole.
Lundbye ville have erklæret sig enig. Som han selv har udtrykt det: ”Maaske er alligevel de tegninger, jeg gør næsten som en Leg, det bedste jeg kan yde,”
-Lundbye havde blik for de helt små ting, og han er bedst, når naturen så at sige vokser op mellem benene på ham, fortalte Peter Løhr de et halvt hundrede tilhørere.
-Der er en umiddelbarhed over Lundbyes bedste værker, fortalte Josefine Klougart. Foto: Per Christensen.
Da Lundbye tegnede det flueplagede æsel i 1834, var han blot 16 år, men man ser allerede det særlige ved dyremaleren Lundbye: Hans store ømhed for dyrene og hans optagethed af at forstå deres væsen, som Josefine Klougart udtrykte det.
De to forfattere, begge i slutningen af 30’erne, var enige om, at Lundbye var forud for sin tid. Noget i hans værker peger frem mod naturalismen og det moderne gennembrud fra anden halvdel af 1800-tallet.
Skovgaards havremark
Josefine Klougart fremhævede i et af sine indlæg Lundbyes skitser fra et længere ophold sammen med vennen og kollegaen P.C. Skovgaard i sommeren 1843 i Vejby i Nordsjælland (Skovgaards hjemegn) som noget af det bedste overhovedet fra hans hånd. Det samme gælder Skovgaards skitser.
I sit lange essay “Efter naturen”, der er skrevet i forlængelse af hendes arbejde med Glyptotekets udstilling med samme titel, fremhæver hun Skovgaards skitse “Havremark ved Vejby” som noget nær mirakuløs.: “…et flimrende, meget tæt på impressionistisk maleri, perspektivet er særligt, man er næsten væk i det grønne, dirrende lys, kun antydningen af en rød gavl øverst i billedet giver et eller andet holdepunkt. Sådan et værk peger frem mod det, der skal komme.”
Havremarken er her:
P.C. Skovgaard: “En havremark ved Vejby.” 1843. Statens Museum for Kunst.
Et mærkeligt sammentræf
Peter Løhr udgav i 2021 sin heftige Lundbye-roman ”Hulemennesket”, som kryber helt ind under huden på kunstneren – og måske på forfatteren selv.
-Se min næse ligner Lundbyes, efter at jeg begyndte at skrive om ham, sagde Peter Løhr med et smil og dokumenterede det med et dobbeltportræt af ham selv og Lundbye.
Sådan kan det gå. Peter Løhr påpeger en betydelig lighed mellem sin egen næse og Lundbyes. Foto: Per Christensen.
Og når vi taler om Lundbye-passion: Josefine Klougarts førstefødte hedder Sindre, så han må da være opkaldt efter Lundbyes lille bakketrold og alter ego. En god historie, som forfatteren desværre måtte dementere. Sønnen er født, før hun blev ramt af Lundbye.
– Han er opkaldt efter en norsk professor, som min far kendte. Med det er alligevel mærkeligt, da jeg finder ud af, at Lundbye har den Sindre-figur. Vildt mærkeligt…
Stine Veisegaard fra Biblioteksklubben byder velkommen. Biblioteksklubben stod for arrangementet sammen med Kalundborg Kunstforening.
Jens Balslev fra Lundbyekomitéen var ordstyrer/moderator.
