Super Classico satte et musikalsk punktum for Lundbye Kunstfestival 2024
Så blev Lundbye Kunstfestival 2024 lagt til hvile – så smukt med C.E.F. Weyses og Johan Ludvig Heibergs ”Natten er så stille”.
Festivalens sidste indslag og afslutning søndag eftermiddag var i de bedste hænder hos kvartetten Super Classico, som til koncerten, arrangeret af og på Musisk Skole, havde lagt et program med sange og instrumentalmusik fra den danske guldalder og nærmeste omegn, tilsat tre arier fra Mozarts opera ”Figaros Bryllup” og tre sange fra Rossinis “Serate Musicales” som eksempler på udenlandsk indflydelse på danske 1800-tals komponister.
Super Classico på scenen på Musisk Skole. Foto: Per Christensen
Sopranen Sophie Thing-Simonsen, Tine Jensen (fløjte), Karin Dalsgaard (cello) og Leif Hesselberg (guitar) spillede musik af Henrik Rung, Kuhlau, Weyse, Gebauer, Hartmann, nordmanden Edvard Grieg og P.A. Heise til tekster af H.C. Andersen, Heiberg, Emil Aarestrup og B.S. Ingemann.
Et fint og varieret program, som blev bundet fint sammen af små historier og introduktioner.
Guitarklang i Rom
En lille overraskelse var Henrik Rungs ”Una Sera del Mese d´Ottobre a Roma” (direkte oversat ”En aften i oktober måned i Rom”), som er en musikalsk skildring af et aftenselskab i den danske kunstnerkoloni i den italienske hovedstad, hvor bæger- såvel som guitarklang nemt kunne forekomme. For både Rung og koloniens største berømthed, billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, var begge fremragende guitarister, kunne Leif Hesselberg fortælle.
En tråd til Lundbye
I programmet var der en direkte tråd til Johan Thomas Lundbye, nemlig romancen ”Dybt i Havet” eller ”Havfruen og Klintekongen” fra Heiberg og Kuhlaus nationalskuespil ”Elverhøj”.
Lundbye brugte at skrive små tekster, egne eller citater, ved sine tegninger, På en af tegningerne i skitsebogen ”Trolddom og Hule-Tanker” vandrer hans alter ego, bakketrolden Sindre, på stranden og møder en havfrue. Lundbye bruger ordvekslingen i sangen mellem Klintekongen og havfruen: ”Du som henrev mig ved Harpens Tone, O, min Brud kom til dette Bryst!” Havfruen svarer: ”Tys, tys, tys, jeg er ej din Brud! Bølgen er kold, den slukker Elskov ud!”
Tegningen blev vist på Lundbye-festivalens udstilling på Bispegården ”Sindre og dyrene”.
“Nu er alt så stille…”
Og med en omskrivning af koncertens sidste sang: ”Nu er alt så stille…” – for Lundbyekomitéen og de mange samarbejdspartnere, som kan se tilbage på en velafviklet og opgaverig festival. Nok er den lagt til hvile, men hvem ved… Den kan vækkes igen.
.
