Omvisning på udstillingen ”Sindre og dyrene” ved forfatter Jens Balslev.
Udstillingen bringer os tæt på Lundbyes lille bakketrold og alter ego Sindre. En samling af Lundbyes Sindre-billeder i privat eje vises sammen med 30 faksimile reproduktioner af billeder med Sindre-motiver fra Den Hirschsprungske Samling – alle i fornemt tryk på håndgjort kunstpapir, udført hos Narayana Press.
Som udstillingens andet tema vises værker med dyremotiver af en stribe malere fra 1800-tallets danske guldalder. De er venligst udlånt af private samlere og Vest Jysk Kunstfond i Lemvig, som råder over en stor samling guldalderkunst, doneret af den private samler Frank Nicolajsen. Med på udstillingen er billeder af bl.a. Lorenz Frølich, J.Th. Kiellerup, Martinus Rørby, Chr. Holm, C.D. Gebauer og Carlo Dalgas.
Billetpris: 60 kr.