Oplæg og debat om Kunst og videnskab

Oplæg og debat på Helix Lab, Campus Kalundborg, med temaet kunst og videnskab – i forlængelse af skulptur-afsløringerne kl. 15.00 (se foregående begivenhed).

I den danske guldalder i 1800-tallet blev der ikke alene skabt vidunderlig kunst. Der blev gjort vigtige naturvidenskabelige opdagelser. For guldalderens tænkere hang de to ting sammen.

Det første oplæg er med projektforsker Gry Hedin, Statens Museum for Kunst (billedet). Hun har i sin forskning beskæftiget med bl.a. samspillet mellem billedkunst og naturvidenskab.

Oplæg nummer to er med historiker Jes Fabricius Møller, lektor på Saxo Instituttet. Han blev i 2003 ph.d. på en afhandling om forholdet mellem videnskab, religion og politik 1850-1930 og har  skrevet bøger om bl.a. Tvind, kongehuset og Hal Koch, og han har optrådt i flere tv-programmer om historiske emner.  Han er formand for Grundtvig-selskabet og medredaktør af Historisk Tidsskrift.

Efter oplæggene er der debat mellem oplægsholderne, de to kunstnere bag skulpturerne, Anders Hald og Per Ahlmann, og tilhørerne.

 

Fri adgang.

Alle er velkomne.


Dato

04 sep 2024

Tidspunkt

16:15 - 17:30

Sted

Professionshøjskolen Absalon, Campus Kalundborg 4