Lundbye Kunstfestival 2024 slutter med en koncert med kvartetten Super Classico. Programmet byder på musik af danske guldalderkunstnere og deres inspirationskilder.
Super Classico er et spændende dansk ensemble med sang, fløjte, guitar og cello. Super Classico begyndte at spille sammen i sommeren 2011 og debuterede på Fredericia guldalderfestival. Samarbejdet og koncerten gik så godt at musikerne besluttede sig for at fortsætte samarbejdet Ved koncerten på Musisk Skole tager musikerne publikum med på en rejse tilbage til den danske guldalder. Mange af datidens kunstnere var inspireret af syden og foretog rejser til Italien for at søge inspiration. Således var flere kunstnere som billedhuggeren Thorvaldsen, komponisten og guitaristen Henrik Rung, forfatteren H. C. Andersen og også Lundbye i Rom.
Ved koncerten kan man bl. a. høre danske sange til tekster af H. C. Andersen og B. S. Ingemann samt musik af bl. a. Weyse, Gebauer og Rung, men der bliver også afstikker til guldalderkomponisternes inspirationskilder fra syden, heriblandt Rossini og Mozart.
Super Classico består af Sophie Thing-Simonsen (sang), Tine Jensen (fløjte), Karin Dalsgaard (cello) og Leif Hesselbjerg (guitar). De fire musikere, uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium eller Det Jyske Musikkonservatorium, begyndte at spille sammen i den nuværende form i 2011 under navnet Belmania Trio. I mellemtiden er trioen vokset til en kvartet med et repertoire, der spænder vidt: Fra danske sange, over guldaldermusik til barok.
I samarbejde med Musisk Skole.
Entre: 125 kr.
Elever på Musisk Skole og unge under 18 år har gratis adgang.