Foredrag: Forfatter Jens Balslev fortæller om sin bog om Lundbyes Kalundborg.

Lundbye: Refsnæs

Forfatter Jens Balslev holder foredrag med afsæt i sin bog ”Johan Thomas Lundbye. Liv, landskaber og landmærker – en guide til malerens Kalundborg”. Bogen er den første specifikt om Lundbye og hans tætte tilknytning til føde- og barndomsbyen Kalundborg gennem hans familierelationer og mange ophold i byen.

Bogen udkom på Lundbye Kunstfestivals åbningsdag 3. august.

Bogens første del er en samlet fortælling om Lundbyes livsbane med Kalundborg som omdrejningspunkt – med mange nye detaljer og sjove historier.

Anden del er en grundig guide til Lundbye-ruten i Kalundborg by og på Røsnæs og Asnæs med 18 landmarks på steder, der er knyttet til Lundbyes liv og kunst.

Billedkunstner Maja Lisa Engelhardt, livslang Lundbye-discipel, har skrevet en indledende tekst specielt til bogen.

Billetpris: 100 kr. inkl. en forfriskning.


Dato

09 aug 2024

Tidspunkt

19:00 - 21:00

Sted

Musisk Skole, Skovbrynet 55